SOLGT! LYS OG VELHOLDT 50’ER-VILLA PÅ LUKKET VEJ
I skal sætte kurs mod Tingvænget 4, hvis boligjagten er stillet ind på hus og have i trygge omgivelser. Her på adressen kan I nemlig blive de lykkelige ejere af en lys, moderniseret 50’er-villa i selskab af en sydvendt have, og hele herligheden ligger på en lukket villavej med postnummer i Ballerup.
I får adresse kun en enkelt kilometer fra Ballerup Station, så en kort cykeltur kan tage pendleren i retning af S-toget hver morgen. Derudover bor I med nem adgang til både skole, pasningstilbud, sportsfaciliteter, indkøb og Ballerups butiksliv, så I kommer ikke til at mangle noget i det daglige.
Hjemme på villavejen præsenteres I for en klassisk rødstensvilla og en stor indkørsel med plads til bilerne. Dertil kommer en velanlagt forhave med både morgensol og fine højbede, hvor I kan slippe de grønne fingre løs. På husets modsatte side venter den solrige baghave, hvor græsplænen giver rigelig plads til børnenes boldspil, mens den sydvendte fliseterrasse inviterer på både læ og mange gode soltimer.
Bevæger I jer indenfor, møder I en lys og indbydende bolig i forskudte plan, hvilket skaber en spændende dynamik i hjemmet. Huset bærer tydeligt præg af løbende vedligeholdelse og flotte istandsættelser, som tilsammen har efterladt jer et moderne familiehjem. I får 155 boligkvadratmeter, som bl.a. fordeler sig på et gæstetoilet, et stilrent badeværelse og tre værelser. Dertil kommer et lækkert spisekøkken og to sammenhængende stuemiljøer, hvoraf det ene kan fungere som et fjerde værelse, hvis der er behov for det. Dette kan oven i købet opdeles til 2 værelser. De skønne opholdsrum sørger for rigelig plads til både hverdagsstunder og familiesammenkomster, og i den store stue kan I eksempelvis slappe af foran brændeovnen.
Som prikken over i’et kommer en yderst brugbar kælderetage på 35 bonuskvadratmeter med vaskerum, flere disponible rum og egen indgang.
Velkommen hjem til Tingvænget 4.
Tingvænget 4, 2750 Ballerup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.