VELINDRETTET TOVÆRELSES LEJLIGHED PÅ VESTERBRO I AARHUS
Her er den oplagte lejlighed til den studerende, singlen eller parret, der ønsker en central adresse på Vesterbro i Aarhus med både naturområder og rigt byliv lige om hjørnet. Kom med indenfor og lad og præsentere jer for en gedigen lejlighed med en god planløsning.
Lejligheden råder over 43 kvm, der fordeler sig særdeles godt, så I både har soveværelse, badeværelse med separat brus samt køkken i åben forbindelse med et stuemiljø. Køkkenet beklædes med lyse låger og rummer alt i hårde hvidevarer samt har både over- og underskabe. I kan sætte jer med morgenkaffen ved spisebordet eller I kan rykke over i sofaafdelingen, og glæde jer over lys og udsigt til by, som vinduet inviterer indenfor. Værelset indrettes med skabsplads og har direkte adgang til badeværelset, som har gode opbevaringsmuligheder og bruseniche.
Lejligheden placerer sig i en rød murstensejendom fra 1992 på i alt tre etager. I får fornøjelsen af lejligheden på førstesal, hvilket sikrer jer sollys og kig over hustagene. I kan bl.a. se ud til et charmerende, gult bindingsværk fra soveværelset, ligesom I også herfra kan kigge ned til gårdmiljøet, der er småt men hyggeligt samt indhegnet af et gult murværk. Her kan I sidde og nyde en kop kaffe og en snak samt placere cyklen.
Placeringen er, ligesom indretningen i lejligheden, praktisk. I ligger midt på Vesterbro med max 4 minutters gang til flere supermarkeder, spisesteder, brætspilscaféer samt det store grønne område i Botanisk Have, hvor I sommer som vinter kan nyde mange gå- og løbeture. I ligger meget centralt, men vil I helt ind til Midtbyen kan I på cykel eller gåben nå det på 5-10 minutter. Glæd jer til en by med hyggelige gader, fin historie og et godt socialt miljø, som I kan nyde om I er studerende eller i arbejde.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Nørre Allé 89, 1. th., 8000 Aarhus C
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.