I kan nu blive de nye indehavere af nøglerne til rækkehuset her på Kildebo 6 i Havdrup - et hyggeligt, veldisponeret og indflytningsklart hjem, der med sine 96 kvadratmeter egner sig til førstegangskøberne såvel som den lille familie samt det ældre købersegment, der ønsker en nem og overskuelig hverdag.
Allerede ved ankomst til adressen, vil I mærke roen sænke sig. Bebyggelsen ligger nemlig på en lille, lukket boliglomme uden trafik, og det her hus er placeret som det sidste i rækken, hvorfor der kun er nabo til den ene side. Forhaven byder på et flisebelagt areal med skur og overdækket terrasse, mens baghaven er anlagt med endnu et terrasseområde samt et græsareal – den er tilmed indrammet af hæk og vender helt perfekt mod vest, hvilket må siges at være ideelt ift. solens gang henover himlen.
En god, klassisk og veludnyttet planløsning venter indendøre, og stueetagen byder velkommen med en entré med videre afsæt til resten af etagen. Her får I glæde af et gæstetoilet samt et stort og hyggeligt opholdsrum, der kombinerer, køkken, spisestue og dagligstue - rummet strækker sig endda på tværs af bygningen og har således lyskilder mod både øst og vest, hvilket sikrer et naturligt lysindfald. Hjemmet afrundes med 1. salens to anvendelige rum samt badeværelset, der er opført i tidløse materialer.
Kildebo ligger i et roligt kvarter, hvorfra hverdagens fornødenheder kan nås til fods. Her har I alt, hvad I behøver, for en nem og bekvem hverdag. Inden for gåafstand har I gode handlemuligheder, skole og fritidsaktiviteter. Og når I trænger til luftforandring, så kan Havdrup St. ligeledes nås til fods, hvilket må siges at være ideelt for pendleren. En kompromisløs beliggenhed, som forener byens liv med en rolig og tryg atmosfære.
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.