SOLGT!
SKØNT FRITIDSHUS I KARREBÆKSMINDE.
Lad jeres ferier og weekender begynde i Karrebæksminde, hvor vi nu udbyder dette hyggelige fritidshus, der lægger op til afslapning, ro og nærvær med familien. Det fine, sorte træhus råder over 82 kvadratmeter, der bl.a. fordeler sig over to store værelser og en skøn stue. I kan allerede sænke skuldrene, fra I har parkeret bilen under carporten, for der er ingenting, der skal gøres i det fine fritidshus - alt fremstår lyst og indbydende. Og det første I bydes velkommen af, når I har smækket bildøren I og trådt ind ad hoveddøren, er den lille entré, hvorfra I kan bevæge jer videre ind i det charmerende køkken med fyldningsfronter og et lille sprossevindue. Her kan I lade simreretterne stå og koge hele lørdagen, mens vasketøjet er i vaskemaskinen, der også står i køkkenet. Den gode simreret nyder I naturligvis i stuen, der med sit store hjørnevindue fra gulv til loft lukker mange af solens stråler ind. I stuen kan I også slå benene op i sofaen efter en hyggelig dag, eller I kan sætte jer med en bog i lænestolen foran brændeovnen. I kan smutte ind på de to store værelser, når mørket sænker sig, og så kan I se frem til at få et rigtigt flot badeværelse.
Når sommeren melder sig, og vejrudsigten lover + 20 grader, kan I finde liggestolene frem og nyde solen mod syd på den ene af de to træterrasser og når det bliver lidt for varmt kan i lige tage jer en tur under udendørsbruseren. På den anden træterrasse, der orienterer sig mod vest, kan I tænde op i grillen og slå jer ned i havemøblerne, mens ungerne leger på græsset. Og når sommeren skifter til efterår og vinter, kan I opbevare alle jeres udendørsmøbler i skuret.
Karrebæksminde er en by fuld af liv, særligt når solen begynder at melde sig. Det er ikke uden grund, for byen er helt sin egen med et væld af ting, I kan tage jer til. Tag på Karrebæksminde Strand, der ligger en fem minutters cykeltur væk, eller gå en tur til Karrebæksminde Lystbådehavn, hvor I på vejen derhen krydser Græshoppebroen til Enø - I kan også lige smutte forbi Enø Bageri på aftenturen, for det skulle siges, at de laver en god hjemmelavet is.
Mulighederne er mange, og måske I også skal smage vin fra Vesterhave vingård
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Karstensvej 272, 4736 Karrebæksminde
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.