SOLGT! DEJLIG VILLA MED UDSIGT TIL SØ OG SKOVI SKØNNE LAVEN
Drømmer I om et familieliv midt i Søhøjlandet med naturen lige uden for døren, i en landsby hvor fællesskabet lever og der summer af liv?
På Himmelbjergvej 29 i Laven, ligger villaen "Søblink", som har alt dette og mere til.
I bydes velkommen i en lys og rummelig entre, og man mærker straks at her er rart at være. Herfra kommer I ind i husets leverum, det arkitekttegnede køkken i rolige naturfarver, lavet i birkefiner med grønne fronter i linoleum. En hyggelig spisekrog med bænk, danner ramme om hverdagens familiestunder. Fra køkkenet åbner havedøren ud til terrassen, som udvider opholdsrummet om sommeren. I den tilstødende stue med brændeovn, er der plads til sofa, spisebord og hygge på bænken v. karnappen med udsigt over søen. I stueplan er desuden et badeværelse med brus samt et godt værelse, der lige nu fungerer som behandlerrum. Ønskes en anden planløsning, kan væggen til værelset nemt fjernes og stuen udvides.
Yderligere to værelser ligger på førstesalen, hvorfra der er udgang til endnu en terrasse. Stuen er med balkon og har frit udsyn til søen og bakkerne. Her er det også muligt at indrette kontor, tv-stue eller atelier, da der er et dejligt lysindfald. Førstesalen har ligeledes et badeværelse samt repos.
På det udnyttede loftrum finder I et charmerende, lyst og meget anvendeligt rum med fantastisk udsigt til Himmelbjerget.
Slutteligt har huset en godt udnyttet kælder, der løser jeres praktiske behov i form af bryggers, fyrrum med pillefyr, spisekammer og et par disponible rum, der kan fungere som værksted, opbevaring og gæsteværelse.Huset er optimeret med solfanger og solcelleanlæg med batteri.
Udendørs omkranses huset af en fin og solrig have med varieret beplantning. Her er frugttræer, bærbuske, urtehave, blomster og en lille dam. Her kommer naturen tæt på, når frøerne kvækker om foråret, fuglene synger og pindsvinet pusler i skumringen. De lune sommeraftener kan nydes i havens hyggelige krog under vinranken, med pizza fra egen pizzaovn.
Af tilbygninger får I et udhus, en garage og indkørsel med plads til to biler inkl. el-lader.Søblink ligger på en sydvendt skråning, der giver læ i haven og leder regnvandet væk.
Laven ligger ved bredden af Julsø og har en lille havn og badebro, så I kan tage en dukkert året rundt. Naturen bliver flittigt brugt til gå/løbeture, kajak, sup mv. Her er idrætsforening (LLIF) og en aktiv borgerforening der står for mange arrangementer bl.a. årets sommerfest (Se mere på Laven.dk). Antikvariatet, som ligger midt i byen, er et hyggeligt mødested og et kulturelt midtpunkt. Mange børnefamilier er flyttet hertil de seneste år og har bl.a. fællesspisning sammen. Her er dagpleje, børnehave og flere skoler i nærområdet. På 35 min når du Aarhus C i bil eller tog.
Dette hus og denne by skal opleves, da energien og stemningen er helt særlig her.
Sælger viser selv frem og glæder sig til at møde jer. Ring til Mads på tlf. 52159908 eller skriv tilmadsfruelund1@gmail.com