fbpx
Plantegning Zoom

Del bolig

ANDELSRÆKKEHUS MED SOLRIG OG UFORSTYRRET HAVE

Nu kan I overtage nøglerne til en dejlig andelsbolig her i Haslev; et enderækkehus på 86 kvm med en skøn og ugeneret have. Her vil I føle jer hjemme på en rolig, lukket vej i et kvarter med grønne arealer, og I kan gå eller cykle til alt i Haslev. I byen er der alt til hverdagen, og fra Haslev St. går toget direkte til både Næstved, Ringsted, Køge og København.

Husets 86 kvm fordeler sig over to etager, og planløsningen passer godt til såvel den lille børnefamilie som til solisten eller parret, der ønsker plads til gæster. På første sal finder I to værelser og et brusebadeværelse med vaskemaskine, og hele etagen har et virkelig dejligt lysindfald. Stueplanet giver jer en entré med skabsplads, et nydeligt køkken og to dejlige stuer. Ønsker I et ekstra børneværelse, så kan den ene stue nemt omdannes til det.

Den største stue ligger i åben forbindelse til det lyse køkken, der har alt i hårde hvidevarer. Stuen har desuden et dejligt lysindfald og to terrassedøre, som gør det nemt at få frisk luft indenfor. Hele hjemmet fremstår desuden velholdt og klar til, at I kan rykke ind.

Rækkehuset stod færdigbygget i 1989 med røde murstensvægge og rødt tegltag. Mod syd og øst omkranses huset af en dejlig have, som har en god størrelse for en rækkehushave. Plankeværk og hæk afskærmer jer hele vejen rundt, hvilket giver jer et ugeneret og privat uderum. Her kan I lege eller spille bold på græsplænen, I kan nusse om blomsterkrukker eller anlægge højbede, eller I kan blot nyde solen på den store, sydøstvendte terrasse.

Huset ligger på en lukket vej i et afskærmet kvarter med grønne områder og hyggelige stier. I kan følge de grønne stier rundt til små skovområder i Haslev eller helt ud af byen til de omkringliggende marker. Den nærmeste daginstitution har I 150 meter fra jeres hoveddør, og i gåafstand har I flere forskellige skoler. På cykel er der fem minutter ind til Jernbanegade, hvor dagligvarebutikkerne ligger side om side med caféer, biograf og Haslev St. Herfra går togene til Næstved og Køge på et kvarter, til Ringsted på en halv time og direkte til København på 50 min.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Elmeparken 12, 4690 Haslev
Pris:
1.341.684 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Andelsbolig
Boligareal:
86
Grund:
5827
Værelser:
3
Energimærke:
C
Bygget/ombygget:
1989
Købspris
1.341.684 kr.
Boligydelse pr. md.
2.550 kr.

Poul Gerdil

Ledende Salgs- og Vurderingsspecialist poul@brikk.dk +45 61614949

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus