Jordforurening ved bolighandel: Hvad V1 og V2 betyder for dig

Efter jordforureningsloven bliver jordforurening registreret på to vidensniveauer. V1 betyder ‘måske forurenet’, og V2 betyder ‘konstateret forurenet’ (kilde: Miljøstyrelsen).

Regionerne kortlægger, prioriterer og forvalter den offentlige indsats mod jordforurening i Danmark (kilde: Miljøstyrelsen). En V1-kortlægning kræver sikker viden om, at der har været en aktivitet på arealet, som erfaringsmæssigt kan forurene jorden, for eksempel et autoværksted eller et renseri (kilde: Bolius). Det er ikke et gæt, men en registrering bygget på dokumenteret brug af grunden.

Når en grund kortlægges, sender regionen et kortlægningsbrev til ejeren (kilde: Miljøstyrelsen). Som grundejer får du officiel besked den vej.

Artiklen gennemgår forskellen på V1 og V2, hvordan du selv slår din grund op, hvilke regler der gælder for byggeri og jordflytning, og hvilke muligheder køber og sælger har.

V1 og V2: Fra mistanke til konstateret forurening

V1 og V2 dækker over to forskellige grader af viden om en grund. V1-kortlægning bygger på oplysninger om tidligere og eventuelle nuværende aktiviteter, som kan have medført jordforurening, og der er ikke nødvendigvis foretaget tekniske undersøgelser (kilde: Miljøstyrelsen). Grunden er registreret, fordi man ved, hvad den har været brugt til, ikke fordi man har fundet noget i jorden.

V2-kortlægning forudsætter dokumentation for forureningen, som hovedregel baseret på tekniske undersøgelser, og den sker, når forureningen kan udgøre en risiko for mennesker eller miljø (kilder: Bornholms Regionskommune og Miljøstyrelsen). Her er der ikke længere tale om en formodning, men om et resultat, der kan lægges frem.

Forskellen i praksis ligger i, hvad der er bevist. En muligt forurenet grund er en grund, hvor aktiviteterne giver anledning til at undersøge nærmere, mens en kortlagt forurenet grund er en grund, hvor undersøgelserne er gennemført og forureningen konstateret. Bevægelsen går fra mistanke til konstateret forurening, og det er den bevægelse, der afgør, hvad grunden herefter er registreret som.

Boligejendomme, der bliver kortlagt på V2 efter 1. januar 2007, bliver automatisk nuanceret i kategorierne F0, F1 eller F2 efter risikoen (kilde: Miljøstyrelsen og regionerne). Nuanceringen siger noget om, hvor tilgængelig forureningen er ved den måde, ejendommen faktisk bruges på.

• F0 betyder, at forureningen ikke er tilgængelig ved almindelig brug, for eksempel fordi der er minimum 0,5 meter uforurenet jord, bygning eller fast belægning ovenpå.

• F1 betyder, at den øverste 0,5 meter jord er lettere forurenet, men der er ingen risiko, hvis du følger nogle simple råd.

• F2 betyder, at forureningen kan have betydning for brugen af hus og have. Det kan være en kraftig forurening tæt på overfladen eller en forurening, der kan påvirke indeklimaet. Regionen giver også ofte F2, når forureningen endnu ikke er undersøgt godt nok (kilde: regionernes pjece om nuancering af jordforurening).

Skal du vurdere, hvad en konkret nuancering betyder for en bestemt ejendom, er det en opgave for en fagperson med indsigt i jordforurening og de gældende regler.

Sådan tjekker du, om din grund er kortlagt

Du behøver ikke vente på en attest eller et brev fra regionen for at finde ud af, om der ligger en registrering på din grund. Du kan selv lave et opslag om jordforurening.

1. Gå til Danmarks Arealinformation, søg på adressen, og se, om grunden er V1- eller V2-kortlagt, og om den er områdeklassificeret.

2. Vælg Lagkatalog / Miljøbeskyttelse: Forurening / Jordforurening / Områdeklassificering for at se områdeklassificeringen.

3. Henvend dig til din region for oplysninger om kortlægning. Regionerne har information om jordforurening på deres hjemmesider.

Hvis oplysningen om områdeklassificering i en attest virker forkert, kan du få overblik på Danmarks Arealinformation eller kontakte kommunen. Unøjagtigheder eller ændringer i matrikeltegningen kan i enkelte tilfælde føre til, at jordstykket fejlagtigt overlapper et andet jordstykke, og det kan påvirke oplysningerne om områdeklassificering (kilde: Danmarks Miljøportal). Opdager du en uoverensstemmelse, skal du ikke selv rette op på den. Tag den videre til kommunen eller en fagperson, der kender reglerne.

Områdeklassificering: Lettere forurenet jord uden kortlægning

Lettere forurenet jord kortlægges som regel ikke. I stedet sker der en områdeklassificering af lettere forurenede, større sammenhængende områder, og siden 1. januar 2008 er byzonerne som udgangspunkt omfattet (kilde: Miljøstyrelsen). Den lettere forurening bliver ikke længere registreret grund for grund, men samlet for hele kvarterer og bydele.

Definitionen står i jordforureningslovens § 50 a. Her klassificeres byzonen som et område, der kan være lettere forurenet (kilde: Danmarks Miljøportal). Der er ikke tale om en konstatering på den enkelte grund, men om en generel formodning, der gælder for området som helhed.

Det betyder i praksis, at alle byzonearealer i Danmark som udgangspunkt er områdeklassificeret. Jorden antages at kunne være lettere forurenet fra diffuse kilder som trafik, opvarmning og byaktivitet. Forureningen kommer ikke fra én bestemt virksomhed på én bestemt adresse, men fra de mange små bidrag, der har samlet sig gennem årtier i byerne. Kommunen kan dog undtage større sammenhængende områder i byzonen og inddrage områder uden for byzonen, for eksempel gamle fyldområder (kilde: Miljøstyrelsen).

Områdeklassificering er noget andet end V1 og V2. V1 og V2 er kortlægning af konkrete arealer, mens områdeklassificering er en generel antagelse for et større område. Du kan godt bo i et områdeklassificeret område, uden at din grund er V1- eller V2-kortlagt. Omvendt kan en enkelt grund være kortlagt, uden at det siger noget om, hvordan hele området er registreret.

Forskellen afgør, hvilke regler der gælder, når du skal bygge, grave eller flytte jord. Også jord fra et områdeklassificeret areal skal anmeldes til kommunen, før den flyttes, mens kravet om tilladelse til bygge- og anlægsarbejde gælder de kortlagte grunde.

Regler for byggeri, jordflytning og salg på kortlagte grunde

En grund, der står registreret som V1 eller V2, udløser konkrete krav, før du bygger, graver eller flytter jord. Reglerne findes i jordforureningsloven, og dem bør du kende, både når du sætter et projekt i gang, og når du er på vej til at sælge.

To regler går igen på en kortlagt grund:

• Bygge- og anlægsarbejde på en grund, der er registreret på V1 eller V2, kræver tilladelse fra kommunen efter § 8 i lov om forurenet jord. Er kun en del af grunden kortlagt, gælder kravet kun for den del (kilde: Bornholms Regionskommune).

• Jord fra en kortlagt grund må ikke flyttes væk fra ejendommen, før flytningen er anmeldt til kommunen (kilder: Bornholms Regionskommune og Danmarks Miljøportal).

På salgssiden er der flere veje at gå, afhængigt af hvad grunden er registreret som. Er ejendommen V1-kortlagt, kan du sælge den som V1-kortlagt og lade køber selv undersøge, om forureningen har betydning. Alternativt kan du få foretaget en V2-undersøgelse før salget, og på baggrund af den vurderer regionen, om kortlægningen er berettiget, eller om den eventuelt kan ophæves (kilde: Bolius).

Er der derimod mistanke om forurening, uden at grunden er kortlagt, kan du bede køber finde ud af, om grunden er forurenet. Du kan også anmode regionen om en V1-kortlægning, der viser, om mistanken er grundløs eller berettiget (kilde: Bolius).

Hvilken vej der giver mening i din konkrete sag, afhænger af grundens registrering og af, hvad der skal ske med ejendommen. Tag vurderingen med en fagperson, der kender jordforureningsloven og regionens praksis.

Værditabsordningen og muligheden for at få grunden undersøgt eller oprenset

Regionerne administrerer værditabsordningen, som hjælper boligejere, der uden at vide det har købt en forurenet grund. Reglerne står i jordforureningslovens kapitel 4 (kilde: Miljøstyrelsen og regionerne).

For at kunne bruge ordningen skal en række betingelser være opfyldt:

• Ejendommen skal blandt andet være forurenet før 1. september 1993. Stammer forureningen fra en villaolietank, er ejendommen også omfattet, hvis forureningen er konstateret før 1. marts 2000 (kilde: Miljøstyrelsen og regionerne).

• Grunden skal have været forurenet, da du købte den, og du må hverken have vidst eller burde have vidst det.

Står du over for et salg, er det sælgeren, der skal søge om at komme med i værditabsordningen, og regionen skal modtage ansøgningen, inden handlen indgås. Som køber har du også muligheder. Godkender regionen sælgers ansøgning, overgår retten til at få undersøgt behovet for oprensning til dig. Vent derfor på regionens vurdering, før du underskriver (kilde: regionernes pjece om værditabsordningen).

Viser regionens undersøgelse, at der skal renses op, betaler du selv mellem 15.000 og 40.000 kr. i egenbetaling. Der er flere ansøgninger end penge, så der er venteliste, og der kan gå mange år, før en oprensning bliver gennemført. En oprensning kan for eksempel bestå i, at det øverste forurenede jordlag, normalt omkring en halv meter, graves bort eller dækkes med ren jord. Er forureningen fjernet helt, udgår grunden af kortlægningen. Er der en restforurening tilbage, udsteder regionen en boligerklæring om, at den er uden skadelig virkning for brugen af hus og have (kilde: regionernes pjece om værditabsordningen).

Spørgsmål om en konkret sag skal afklares med regionen eller en relevant fagperson.