SOLGT! HØJT PLACERET LEJLIGHED MED TO ALTANER PÅ GOD ADRESSE!
I præsenteres her for en veldisponeret lejlighed, hvis gode rumfordeling og øverst og ugeneret placering i ejendommen, hvorfra I er sikret godt med lys og luft, vil pirre interessen hos et bredt købersegment, som tæller alt fra singlen og parret til forældrkøbet og den studerende; den er tilmed yderst delevenlig.
Indendørs venter jer 54 kvadratmeter, som fordeler sig på entré, køkken, badeværelse, værelse og stue. Rummene forholder sig pæne og lyse, hvilket i særdeleshed må tilskrives både de øst- og vestvendte vinduer, hvorfra solens stråler kan strømme ind og ud over alle overflader fra morgen til aften. Køkkenet og badeværelset er opført i en strømlinet og tidløs stil, hvor særligt sidstnævnte udmærker sig både gennem størrelsen og den seperate bruseniche, der samtidigt adskiller den fra de gængse, små københavnerbadeværelser, I ellers vil finde i området. Stuen og værelset er oprindeligt i åben forbindelse til hinanden, men er lige nu blændet af - dette kan genetableres; fra hver af rummene er der ligeledes adgang til en altan, hvoraf den ene giver et kig til det hyggelige gårdmiljø, og den anden et view til den rolige gade.
Lejligheden er placeret i en ejendom fra 1936 med en tidstypisk facade, som byder på gule mursten, vinduer i flere fag samt ikoniske, grønne altaner. Karréen danner her et trekantet helle omkring gårdmiljøet, hvor I har den fulde mulighed for at parkere cyklen, så den står trygt og sikkert, når den ikke længere er i brug, eller tage en afslappende stund på en af de mange bænke.
Med en adresse på Frankrigsgade kommer I til at tage del i en spændende udvikling, der netop nu foregår på Amager. Det har rent historisk været kendt som et beboelse for arbejderklassen, men inden for de seneste 10 år har bydelen været i rivende udvikling med alt fra hippe caféer, anmelderroste restauranter og spændende specialbutikker, der alle præsenterer sig med et kurateret udvalg.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Frankrigsgade 23, 4. tv., 2300 København S
Pris: 0 kr.
| Kontakt Camilla Weinreich: 71 99 98 91
Frankrigsgade 23, 4. tv., 2300 København S
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.