VELSKABT VILLA I NATURSKØNNE RAMMER
Kom med til Brenderup Fyn, hvor der venter jer en skøn villa i to plan på Åbjergvej 22 blandt skovens grønne kroner og de danske marker. Her er naturen i højsædet, og derudover får I en bolig, der fremtræder flot og indflytningsklar.
Villaen råder over 147 kvadratmeter, hvis veldisponerede planløsning strækker sig over stueplan og førstesal. Stueplanet er indrettet med to indgangspartier i form af to entréer, hvor den ene er udstyret med tørre- og vaskefaciliteter samt indbygget skabsplads. I får i den grad en underetage, som byder på samvær i boligens leverum, der består af en rummelig stue i åben forlængelse med det store, tidløse køkken. I køkkenet strømmer lyset ind ad ovenlysvinduerne, og køkkenet er tilmed udstyret med integrerede hvidevarer samt en ovn i arbejdshøjde. Stuen har en god størrelse, hvorfor spisebordet og sofaarrangementet kan finde sin plads her sammen med den hyggelige pejs. Stueplanet afrundes af et fyrrum, et badeværelse med separat brus og hjørnebadekar samt ét regulært værelse. Førstesal råder over de resterende tre værelser, der med skrå vægge og blotlagte træbjælker kan danne ramme om alt fra et komfortabelt soveværelse til et hyggeligt kontor.
Villaen er fra 1917, og den fremstår velholdt med sin hvide facade, der komplementeres af en sort sokkel og tag. Huset ligger godt på den store grund, hvorfor I får masser af gode, grønne udearealer, hvor leg og aktiviteter med snilde kan finde sin plads. Hertil får I også en stor, østvendt fliseterrasse, der flyder ud i en lukket have, så I ugeneret kan nyde en grillaften med venner og familie. Jeres nye hjem ligger omgivet af grøn natur og marker, hvorfor hverdagen kan foregå i stille og rolige rammer. Blot en syv minutters cykeltur væk vil I finde Brenderup By, der byder på Brenderup Realskole, Dagli'Brugsen og 365discount samt diverse fritidsfaciliteter. Er det snarere havets brusen, I savner, så er Båring Vig kun en cykeltur væk.
En bolig der absolut skal opleves!
Åbjergvej 22, 5464 Brenderup Fyn
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.