fbpx
Plantegning Zoom

SKAB DRØMMEHJEMMET I TVERSTED: FINT MURSTENSHUS PÅ GRØN GRUND

Del bolig

Se lige et fint og hyggeligt hus, der står til salg på Skagensvej 79 i udkanten af fantastiske Tversted. Her råder naturen, og her kan I skabe og realisere jeres drøm af et hjem - lige ud til vidtstrakte marker. Velkommen til dette helt vidunderlige projekt.
 
En hvidpudset murstensfacade og et rødt tegltag. Så fint og enkelt tager huset fra 1946 sig ud med en stringent gesims foroven og tilstødende garage og udhus, som også er opført i mursten. Huset står på en 851 kvadratmeter stor grund, og med nabo til kun den ene side får I en skøn udsigt over marker; I er dog grønt lukket inde af høje nåle- og løvtræer, som sikrer et privat udeliv. Haven kan I pynte med højbede, der kan give jer grønsager direkte til jeres økologiske madlavning, ligesom I med fordel kan etablere én eller flere terrasser, hvorfra I kan nyde det gode liv i solens stråler. Og hobbymennesket? Jo, fritidssyslerne kan sagtens foregå i garagen, ligesom overvintrende pelargonier kan få hjemme der.
 
Og så har vi selve hjemmet. Det skal I gøre til jeres eget, for boligen trænger til en kærlig hånd, mens udgangspunktet er i orden, og charmen er der. Huset rummer 91 boligkvadratmeter, som er fordelt på en stueetage og en førstesal. Stueplan giver jer et køkken, en spisestue med brændeovn, en opholdsstue samt et lille kontor/værelse/walk-in. Derudover får I også en rummelig entré med klassisk terrazzogulv og afsæt til et brusebadeværelse og et bryggers, som både har egen indgang og adgang til garagen. Førstesalen runder boligen fint af med to gode, regulære værelser, hvor de charmerende plankegulve går igen.
 
Tversted er en fantastisk, hyggelig og gammel landsby, og her råder naturen, kreativiteten og kulturlivet. De to sidstnævnte får I lige om hjørnet på Tversted Skole, som byder på alt fra julemarked over syklub til yoga og meget mere. I kan cykle ned til det smukke klitlandskab og stranden på under ti min., hvor I kan blive blæst igennem og dyppe jer i Vesterhavet; sommer som vinter. Derudover er det en by fuld af kunst, heriblandt keramik, glas- og billedkunst og vejboder. Derudover kan I køre til Hirtshals og Hjørring på 15 og 20 min.
 
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Skagensvej 79, 9881 Bindslev
Pris:
725.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
91
Grund:
851
Værelser:
3
Energimærke:
D
Bygget/ombygget:
1946
Ejerudgift pr. md.
1.208 kr.

Michael Nielsen

Ledende Ejendomsmægler michael@brikk.dk +45 25949573

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus