Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa til salg · Sorø · Sag 1920011563

Gydestykket 4

4180 Sorø

Del bolig

Kontantpris

5.995.000kr.

Ejerudgift 4.293 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeVilla
Boligareal181 m²
Grund720 m²
Værelser5
Opført2022
EnergimærkeA2015
Ejerudgift/md.4.293 kr.

Om ejendommen

ARKITEKTTEGNET FUNKISVILLA I ET AF DE MEST ATTRAKTIVE OMRÅDER I SORØ

Lad boligjagten ende lykkeligt på Frederiksberg, hvor vi står klar med nøglerne til en arkitekttegnet, lys og indbydende etplansvilla med udsigt til sø og grønne områder. Her venter en bolig for den kræsne køber, der sætter pris på gennemtænkt arkitektur, eksklusive materialevalg og moderne komfort – alt sammen kombineret med en solrig have og en attraktiv beliggenhed på et lukket vænge.

I flytter ind på et nyere, lukket vænge med blot tre huse og naturen som nærmeste nabo. Herfra er der kun ganske kort afstand til både skoven og den smukke Sorø Sø. Samtidig bor I trygt og godt med mulighed for at gå eller cykle til skole, fritidsaktiviteter, pasningstilbud og de gode indkøbsmuligheder på Frederiksberg. På cykel når I desuden hurtigt Sorø Station, hvorfra der er direkte togforbindelser til blandt andet København.

På adressen bliver I mødt af moderne, arkitekttegnet funkisarkitektur, hvor rene linjer og store vinduespartier sætter tonen. Det stilrene udtryk kombineres med en gennemtænkt materialepalet og en bolig, der er skabt med fokus på både æstetik, komfort og minimal vedligeholdelse. En dobbelt carport står klar til bilerne, og herfra kan I bevæge jer tørskoede til både entréen og det praktiske bryggers.

Indenfor venter en eksklusiv og helstøbt bolig, hvor der ikke er gået på kompromis med hverken materialer, funktionalitet eller detaljer. Den røde tråd er tydelig gennem hele hjemmet – blandt andet i det stilrene inventar fra Svane, som går igen i køkken, badeværelser, bryggers og walk-in. Hertil kommer en række komfortopgraderinger såsom el-gardiner og Quooker, mens materialevalg og løsninger generelt er nøje udvalgt med fokus på en moderne og så vedligeholdelsesfri hverdag som muligt.

Gennem hele huset understreges den eksklusive rumfornemmelse af en imponerende loftshøjde på næsten 3,5 meter. Sammen med de store vinduespartier tilfører det boligen en helt særlig lethed, masser af dagslys og en fornemmelse af luft og rummelighed.

Boligen rummer hele 181 kvadratmeter i ét plan og byder på en særdeles veldisponeret planløsning. Husets ene afdeling rummer et badeværelse samt tre gode værelser, der giver mange anvendelsesmuligheder – hvad enten behovet er børneværelser, hjemmekontor, gæsteværelse eller hobbyrum. Boligen egner sig således både til familien, parret med behov for ekstra plads og den kvalitetsbevidste køber, der ønsker god plads omkring sig.

Hertil kommer en separat forældreafdeling med walk-in og eget, eksklusivt badeværelse. Her imponerer indretningen med både fritstående badekar og en rummelig bruseniche med dobbeltbrus. De specialskårne italienske marmorfliser, lagt i et elegant sildebensmønster, fuldender det luksuriøse udtryk og vidner om den sans for kvalitet og detaljer, der kendetegner hele boligen.

Husets naturlige samlingspunkt er det imponerende køkken-alrum med et eksklusivt Svane-køkken, hvor den ekstra skabshøjde er tilpasset boligens markante loftshøjde. Køkkenet er både funktionelt og æstetisk gennemtænkt og danner sammen med alrummet en elegant ramme om både hverdag og gæster.

I direkte forlængelse af køkken-alrummet finder I den indbydende stue, hvor store vinduespartier åbner hjemmet mod søen og de omkringliggende grønne områder. Her bliver udsigten en naturlig del af indretningen, mens Troldtekt-lofter bidrager til en behagelig akustik i de store, åbne opholdsrum.

Alrummet er desuden indrettet med et eksklusivt vinrum, og de mange dobbeltdøre skaber en flydende overgang mellem inde- og udelivet. På de solrige dage kan dørene åbnes mod den store fliseterrasse og den nemme, vedligeholdelsesvenlige have, hvor der er rig mulighed for både afslapning, leg og hyggelige stunder med familie og venner.

Her får I kort sagt en arkitekttegnet villa for den kræsne køber, der ikke ønsker at gå på kompromis. En bolig, hvor arkitektur, beliggenhed, funktionalitet og materialevalg går op i en højere enhed – og hvor der er tænkt over detaljerne fra første streg til det færdige hjem.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering