Hvad betyder planløsning for købere?

Planløsning handler om, hvordan boligens rum er placeret og forbundet med hinanden. Antallet af rum er ikke det eneste, der betyder noget. Rummenes størrelse og placering i forhold til hinanden bestemmer, hvordan boligen kan bruges i hverdagen: hvor du går hen om morgenen, hvor børnene leger, mens maden bliver lavet, og hvor du trækker dig tilbage om aftenen.

Ejendomsmægler Jesper Nielsen, kendt fra ‘I hus til halsen’ på DR1, peger på, at flest købere tiltrækkes af boliger, hvor en børneafdeling med flere værelser ligger i den ene ende, køkkenalrum og fællesrum i midten fungerer som et samlingspunkt, og en forældreafdeling med bryggers ligger i den anden ende. Den fordeling giver plads til både fællesskab og ro, uden at de to dele af boligen forstyrrer hinanden.

Arkitekt Thomas Hjort, MAA, beskriver, at mange boligejere oplever, at planløsningen ikke fungerer i praksis. Det sker ofte, fordi de er flyttet ind i et hus, de aldrig er kommet videre med, eller har bygget om uden at se huset som en helhed og tænke på, hvordan det skal fungere på længere sigt. Rum, der er placeret uden indbyrdes sammenhæng, kan være svære at bruge, uanset hvor mange de er.

Lys hører også med til planløsningen. Hjort formulerer det sådan: “Lys giver ikke flere kvadratmeter, men det giver følelsen af det.” Derfor er vinduesplacering og rumhøjde en del af billedet, når du vurderer en boligs indretning.

Hvad købere efterspørger i en funktionel planløsning

En bolig kan være bygget til hen ad vejen eller tænkt som en samlet planløsning fra starten. Den forskel er værd at holde øje med, når du ser på boliger. Jesper Nielsen beskriver, at de boliger, der er sværest at sælge, ofte er dem, hvor rum er bygget til over tid med fokus på funktionalitet i stedet for en samlet planløsning. Købere foretrækker typisk boliger, hvor design og funktionalitet hænger sammen, og hvor boligen kan bruges på forskellige måder.

Køkkenalrummet er i mange boliger det centrale fællesrum. Købere leder ofte efter netop denne opbygning, hvor køkken, spiseplads og opholdsrum ligger i forlængelse af hinanden og danner et naturligt midtpunkt i boligen.

Planløsningen rækker også ud over væggene. Nogle huse egner sig til flere mindre terrasser og hyggekroge, andre til én stor terrasse til hele familien, og det hænger sammen med, hvordan huset er placeret og indrettet. Planløsningen bør også gøre det let at parkere og komme af med dagens indkøb uden unødige omveje.

Thomas Hjort anbefaler at tænke i kubikmeter frem for kvadratmeter, så boligen får flere funktioner uden at vokse i grundplan. Det kan konkret betyde:

• Opbevaring under alle senge

• Møbler, der kan foldes ud og sammen

• En hems som ekstra rum

Sådan læser du rumfordelingen på plantegningen

En plantegning fortæller dig mere om en bolig, end billederne gør. Når du læser den, handler rumfordelingen om at se, hvordan rummene ligger i forhold til hinanden, og hvordan du vil bevæge dig gennem boligen i løbet af en dag. Læg mærke til disse punkter:

• Se på rummenes størrelse og placering i forhold til hinanden, for plantegningen viser, om der er unødige gangarealer, og om rummene støtter op om de daglige gøremål og bevægelsesmønstre.

• I toetages huse og rækkehuse kan trappens placering afgøre, hvor mange kvadratmeter der går til gang. Ligger trappen i et hjørne, kræver det ofte gangareal i hver ende, mens en trappe placeret centralt kan reducere gangarealet.

• Mange huse har både entré, forstue, gang og bryggers, men de færreste bruger mere end én indgang. Arkitekt Thomas Hjort kalder disse for uopdagede kvadratmeter, som kan inddrages til andre funktioner.

• Spisestuen er ofte så stor, at den kan rumme mere end spisebordet. Hjort peger på, at der typisk er plads til opbevaring, et skrivebord eller et legehjørne, så rummet får flere funktioner uden at kræve en ombygning.

Pointen med at læse plantegningen på den måde er at se boligens planløsning som noget, du kan justere med blikket, før du overhovedet flytter ind. De kvadratmeter, der i dag går til gennemgang og indgange, du ikke bruger, er ofte dem, der senere kan blive til det rum, du mangler.

Fleksibel planløsning til flere livsfaser

Du får en fleksibel planløsning, når boligen kan følge med de liv, der leves i den, i stedet for at være låst til én bestemt sammensætning af beboere. Det gælder, når børnene bliver større, når de flytter hjemmefra, eller når der kommer nye ansigter ind i husstanden. Arkitekt Tom Mose Petersen fra Danske BoligArkitekter peger på nogle greb, der gør netop det lettere.

• Undgå rum, der lige præcis passer til dig eller dine børn. Et værelse bør kunne indrettes med både enmandsseng, dobbeltseng eller som kontor, så det også fungerer for andre beboere senere.

• Placér det store fællesrum i midten og de små private rum langs siderne, så gangarealer undgås. Det kan give flere timer sammen i hverdagen, fordi familiens aktiviteter samles ét sted.

• I sammenbragte familier med varierende antal hjemmeboende børn kan det betale sig at placere de sjældent brugte værelser i den ene ende og de daglige funktioner i den anden. Så kan man lukke ned for den ene del, når ikke alle er hjemme.

• Skydedøre kan opdele rum og lægge dem sammen efter behov, mens en alkove med mulighed for at trække for kan give et weekendbarn følelsen af eget sted, selv uden et separat værelse.

Rummene behøver ikke være mange for at være fleksible. Det afgørende er, hvordan de kan bruges over tid, og hvordan de kan indrettes om, når behovene skifter.

Regler, lys og mål du bør kende ved boligkøb

Inden du kigger nærmere på en bolig, er der nogle krav og mål, det kan betale sig at kende. De står i bygningsreglementet, BR18, og de gælder for boligens indretning, uanset hvordan boligen ellers ser ud. Her er de punkter, der hjælper dig med at vælge den rigtige planløsning:

• Beboelsesrum og køkken i enfamiliehuse skal have en loftshøjde på mindst 2,3 meter, mens etageboliger kræver mindst 2,5 meter.

• Dagslyskrav kan dokumenteres med 10 pct.-reglen: glasarealet uden skyggende forhold skal svare til mindst 10 pct. af gulvarealet. Alternativt kan man dokumentere 300 lux ved mindst halvdelen af gulvarealet i mindst halvdelen af dagslystimerne.

• Gangarealer skal have en fri bredde på mindst 1,0 meter. Hvis der er døre eller skabsdøre i siderne af gangen, skal bredden være mindst 1,30 meter, og døre i adgangsetagen skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 meter.

• I køkkener skal der ud for arbejdspladser og opbevaringspladser være en fri afstand på mindst 1,10 meter.

Disse mål kan du tjekke på en plantegning, inden du beslutter dig.

Sådan bruger du vurderingen af en god planløsning

Du kan kende en planløsning med god funktionalitet på, at fællesrum som køkkenalrum ligger centralt, mens de private rum ligger afskærmet, og at der ikke er lange gange uden funktion.

Når du ser en bolig, kan du bruge de tjekpunkter, du har fået med herfra:

• Vurder rumfordelingen på plantegningen, så du kan se, hvordan rummene ligger i forhold til hinanden, og hvor du vil bevæge dig i løbet af en dag.

• Mærk efter, om lyset falder naturligt i de rum, I bruger mest, og om vinduesplacering og rumhøjde understøtter de funktioner, rummene skal have.

• Overvej, om værelserne kan ændre funktion over tid, så boligen stadig kan bruges, når behovene skifter.

Fleksibilitet handler i høj grad om at se, om boligen allerede har flere anvendelsesmuligheder, for eksempel en spisestue, der også kan rumme et skrivebord, eller en hems, der giver et ekstra rum. De muligheder ligger ofte i de eksisterende rammer, hvis du ser efter dem, inden du beslutter dig.

Hvis du vil have en konkret boligs planløsning gennemgået i forhold til jeres hverdag og behov, kan Brikk hjælpe dig med at gennemgå den, så du træffer beslutningen på et oplyst grundlag.