STOR FAMILIEVILLA I LANDLIGE OMGIVELSER
Tag familien med i bilen - vi skal en tur til Sjelle udenfor Galten, hvor der ligger en familievilla klar til jer, der har brug for plads til den store børneflok. Herude under den åbne himmel i landlige omgivelser står vi klar med nøglerne til hele 186 m2 - skal de være jeres?
I bydes velkommen til boligen via en entré med vaskemaskine, og herfra er der adgang til hjemmets hjerte: Et stort køkken-alrum, der gennem en gang løber direkte over i husets lyse stue. Bag husets mange døre kan I desuden bl.a. finde to store badeværelser og fem oplagte værelser til gavn for den store familie. Fra stuen åbner et sæt dobbeltdøre op til den fantastiske udestue, hvor der faktisk er indrettet med endnu et funktionelt køkken. Der er altså plads nok til mange mennesker i denne villa - og muligheden er der bestemt også for, at I kan bo to familier eller flere generationer under samme tag.
Fra udestuen er der udgang til den store fliseterrasse, hvor der er god plads til udemøbler, grill og planter. Det er virkelige idylliske omgivelser, adressen placerer jer i, og I får da heldigvis også glæde af dem - terrassen peger nemlig direkte mod områdets gule og grønne marker og velvoksne træer. På den anden side af villaen ligger den sydvestvendte have, hvor der er masser af plads til leg under solen. Ejendommen fuldendes af en stor indkørsel og en garage med skur.
Sjelle er et dejligt sted at bo, ikke mindst for børnefamilien, som lander i rolige omgivelser blandt rare naboer med et godt sammenhold. I nabobyen Herskind er der skole og børnehus, og så er der også supermarked samme sted; I kan altså køre børnene i skole og klare aftensmadsindkøbet i samme anledning. I får desuden masser af naturoplevelser i området - det giver nærmest sig selv, når udsigten fra villaen er, som den er. Der er eksempelvis skønt ved Herskind Bæk, i Lyngbygaard Ådal og ved søerne i Galten. Samtidig får I adresse blot ti minutter fra Galtens handelsliv og blot 30 minutter fra det stemningsfulde kultur- og byliv i Aarhus.
OBS: Mulighed for tilkøb af byggegrund Voldbyvej 62B.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Voldbyvej 62A, 8464 Galten
Pris: 2.885.000 kr.
| Kontakt Javid Hossaini: 30140702
Voldbyvej 62A, 8464 Galten
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.