ET HJEM MED MULIGHEDER TÆT PÅ NATUREN OG BYEN
Ved en blind vej, hvor I ikke har langt til en masse skønne naturoplevelser, hverdagens stop eller det hyggelige bybillede i Maribo, udbydes ejendommen, som I fremover kan kalde for "hjem".
Ejendommens grundareal er 594 m2, hvoraf ejendommens bolig udgør 195 m2. På ejendommen findes en dejlig sydvendt have, som er let at vedligeholde, samt en garage og et lille skur, som er indrettet som værksted.
Ejendommens bolig blev oprindelig opført som bankfilial, hvilket afspejler sig i husets gode murstensværk. I boligens underetage er der mange store vinduer, hvorfor den fremstår lyst og luftigt.
Stueplan og førstesal råder tilsammen over to badeværelser og fem værelser. I stueplan byder en entré med fordelingsgang samt et bryggers velkommen indenfor i boligen. Her findes et dejlig stort soveværelse, et mindre værelse som f.eks. kan indrettes til kontor, en skøn lys stue, samt en spisestue og et lyst køkken i åben forbindelse.
På førstesalen finder I en lille repos, et stort soveværelse, et børneværelse, et lille kammer samt et badeværelse, hvor der er lavet nyt flisearbejde på gulv og vægge. Derudover er der inden for de sidste par år lagt yderligere 200 mm isolering på hele 1. salens loft og i skunken for optimering af energiforbruget.
Boligen fuldendes af et kælderrum på 18 m2, hvor boligens nyere fjernvarmeanlæg befinder sig.
Her er der plads nok at gøre godt med, så det både kan blive den perfekte base for jer, der ønsker mere albuerum i hverdagen, og for børnefamilien, som leder efter en ejendom fuld af muligheder. Fra boligen er er let adgang til dagligdagens indkøb med kun 100 m til dagligvarebutik og 160 m til bageri. Skal der lidt ekstra til, så er der kun 1200 m til det lokale vinmageri og 2200 m til et velrenommeret spisested.
Ud over gå-, løbe- og cykelture i de skønne landlige omgivelser, kan fritiden tilbringes med aktiviteter i Stokkemarkhallen, som ligger ca. 500 m fra boligen. Er man til det kirkelige islæt ligger Stokkemark kirke ca 250 m fra ejendommen. Får man flere gæster end boligens mange værelser kan rumme, ligger hotel Stokkegaarden, hvor der er mulighed for både mad og drikke samt overnatning i stedets hotel-lejligheder, kun 460 m væk fra ejendommen.
Indenfor en radius af 10 km fra ejendommen ligger en række spændende steder, som er værd at besøge. Her skal blot nævnes nogle få: Knutenborg Safaripark, museumsbanen Maribo – Bandholm, Bandholm strand, badeanstalt og badehotel samt Dodekalitten.
12 km fra Stokkemarke ligger Maribo, hvor en verden af natur, udpræget kulturhistorie, spisesteder og butikker sætter scenen for et hyggeligt og stemningsfuldt byliv.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning af denne skønne ejendom
Vestre Landevej 233, 4952 Stokkemarke
Pris: 450.000 kr.
| Kontakt Christian Skovlund: 30140498
Vestre Landevej 233, 4952 Stokkemarke
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.