HYGGELIGT FRITIDSHUS NÆR KYST OG ÅBNE MARKER
Har I en drøm om at komme ned i tempo? Længes I efter rolige omgivelser nær kyst og strand? Så skal I med os til Mern - og nærmere bestemt til det hyggelige sommerhusområde Kindvig Enge, hvor I kan blive de lykkelige ejere af et rigtig fint fritidshus med solrig have og kig til åbne marker.
Fritidshuset præsenterer sig med sortmalet træfacade og rummer 70 kvm, der fordeler sig over bl.a. et soveværelse, et badeværelse og et køkken med stue og spisestue i halvåben forbindelse. Her lever charmen videre i de træbeklædte lofter og brændeovn. I forlængelse af opholdsmiljøet ligger den store udestue, der giver et flot kig til haven og forlænger sæsonen. Til ejendommen hører desuden et udhus, der med en kærlig hånd kan indrettes som ekstra værelse eller give plads til overnattende gæster.
På jeres 1.209 kvadratmeter store grund er der god plads til udeliv i alle afskygninger. Haven er grøn og indrammet af levende hegn i form af buske og træer, som skaber både læ og privatliv. Græsplænen breder sig rundt om huset og giver mulighed for at indrette flere opholdspladser alt efter solens vandring. Forhaven indbyder til rolige stunder i morgensolen, mens baghaven åbner sig mod markerne, hvor aftensolen kan nydes i fredelige omgivelser. Derudover får I to skure og et værksted med god plads til både haveredskaber og fritidsudstyr.
Jeres nye ferieby, Kindvig, folder sig ud som et lille, charmerende sommerferieparadis med marker så langt øjet rækker, smalle veje og en ro, der næsten kan høres. Kun få skridt fra hoveddøren breder bølgen blå sig, og ved den hyggelige lystbådehavn kan I nyde udsigten over Bøgestrømmen eller tage en frisk dukkert fra badebroen. De åbne vidder og kystlandskabet ved Kindvig Strand og -Enge indbyder til lange gåture og naturudflugter, og når hverdagens behov skal imødekommes, skal I ind til hyggelige Mern få kilometer fra adressen, hvor I finder den lokale købmand. På dage med lyst til lidt mere byliv tager bilturen til Vordingborg blot 20 minutter, mens flere gode butikker og lækre caféer venter i Næstved, 35 minutter væk.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Valmuevænget 2, 4735 Mern
Pris: 795.000 kr.
| Kontakt Poul Gerdil: 61614949
Valmuevænget 2, 4735 Mern
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.