Der er ikke én finger at sætte på denne topmoderne etplansvilla, vi nu udbyder til salg, og I kan flytte ind fra dag ét. Smarte løsninger, hverdagsluksus og masser af komfort venter i Tune.
Murstenshuset står knivskarpt, og når I ankommer, kan I parkere bilen – eller bilerne – i carporten. Carporten er udstyret med Troldtekt-lofter, er forberedt til elladestander og står i forbindelse med et værksted. Omme bagved venter et af husets højdepunkter: haven. Den orienterer sig skønt og solrigt mod sydvest og rummer foruden den nemme græsplæne et fantastisk terrassemiljø. Der er sorte Steffen Sten-klinker på den ene side og træterrasse på den anden, og der er lagt op til skønne aftener med hyggelige hjørner, udestue fra Willab Garden med isoleret gulv og en udespa med plads til syv personer. Der er tilmed også udebruser med mahognirist, Phillips Hue-udelamper og et solcelleanlæg på taget. Tagkonstruktionen er desuden efterisoleret og forstærket, så den kan bære de mange solceller.
Boligen råder over i alt 223 m² under tag, hvilket giver en rigtig god fornemmelse af rummelighed og funktionalitet. Heraf udgør udestuen 22,5 m², som fungerer som en lys og indbydende forlængelse af boligen og giver ekstra plads.
De gode indtryk fortsætter indendøre, hvor 163 m² bolig fordeler sig på fire gode værelser, der ligger på stribe. Soveværelset har badeværelse en suite, mens badeværelse nr. 2 ligger i forbindelse med entréen. Videre rundt kommer et skønt køkken-alrum, der smelter over i stuen og videre ud i udestuen. De lækre materialer og løsninger møder jer også herinde, hvor der bl.a. er Junckers-gulve i moseeg i stuen og på soveværelset, Rockfon-akustiklofter overalt, Hansgrohe-armatur i krom på begge badeværelser, indbygningsskabe i entréen og på værelserne og meget, meget mere.
Og ikke nok med at det hele er smart, af god kvalitet og fuldkommen indflytningsklart – det er også lyst, luftigt og indbydende. Brede vinduespartier sørger for et naturligt lysindfald, og med en loftshøjde, der når langt over tre meter i leverummene, er rumfornemmelsen ret fantastisk.
Driftsøkonomien er samtidig særdeles attraktiv. Med et konservativt scenarie på 10.800 kWh/år ser regnestykket således ud:
Netto elregning: 2.118 kr.
Clever-refusion: 7.200 kr.
Samlet resultat: +5.082 kr./år.
Fra 1. januar 2026 fjernes elafgiften, hvilket betyder, at husets eludgift falder yderligere. I samme scenarie vil regnestykket se sådan ud:
Netto elregning: 300 kr.
Clever-refusion: 7.200 kr.
Samlet resultat: +6.900 kr./år.
Beliggenheden bringer jer til Tune, i smørhullet mellem Greve og Roskilde. Der er indkøb og børnehave i kort gåafstand, og mens Tune Skole ligger godt to kilometer fra hoveddøren, får I god pendlerafstand til København med ca. en halv time i bil til det inderste af byen.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Tunegårdsvænget 35, 4030 Tune
Pris: 6.995.000 kr.
| Kontakt Jeppe Harder Kjølsen: 30145907
Tunegårdsvænget 35, 4030 Tune
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.