FRITLIGGENDE ENDERÆKKEHUS MED 4 VÆR. TÆT PÅ SKOV OG STRAND
* Skøn og rolig beliggenhed for enden af lukket vej
* Fritliggende ud til grønne arealer med privat atmosfære
* Enderækkehus med have og terrasser rundt om boligen
* Fire rummelige soveværelser og to flisebadeværelser
LYST OG LÆKKERT RÆKKEHUS I ATTRAKTIVT OMRÅDE
I har nu mulighed for at ende boligjagten i et skønt område nær skov og strand. Adressen rummer den perfekte kombination af smuk natur, hverdagens fornødenheder og let adgang til f.eks. Køge og København. Imens indrammes huset, der er opført i 2017, af grønne arealer, ligesom det byder på bl.a. fire værelser og to badeværelser i en virkelig flot og moderne indretning. Bemærk også, at her er to praktiske p-pladser til rådighed.
Alt er up-to-date i boligen, der emmer af rene linjer og moderne komfort. Samtalen vil flyde frit mellem det lyse køkken og opholdsrummet, hvor solen og grønne omgivelser inviteres indenfor af det brede vinduesparti og glasdøren ud mod den sydvendte terrasse, mens køkkenet har udgang til den vestvendte terrasse. I stueplan finder I også det praktiske bryggers, det ene badeværelse og entréen, der byder på skabsplads. Hele fire gode værelser har I at indrette jer på øverst i boligen, så der er god plads til både store og små. Et ekstra badeværelse binder sløjfe på planløsningen.
Det indbydende hjem indgår i en perlerække af strømlinede rækkehuse.Her bydes man velkommen af en stilren forhave med et veludnyttet skur, og herfra kan I følge haven til den vestvendte terrasse og videre om i den sydvendte og fritliggende have. Denne er hyggelig og nem at holde, og i samme solrige retning ligger endnu en solvarm træterrasse, hvor udelivet kan nydes i fulde drag, og i en privat atmosfære.
Nærområdet byder på godt naboskab og naturskønne omgivelser med flere legepladser samt fodboldbane og indkøb, skole og daginstitution tæt på. Dertil hører også et skønt fælleshus med lækre, private fællesfaciliteter, såsom fitness, sauna, isbad, sæsonopvarmet pool og festlokale med køkken og pejs.
I bosætter I jer på en adresse, hvor en masse rekreative områder sætter scenen for mange stunder under åben himmel. Lige i nærheden finder I vej til skønne badestrande, skov og store, grønne vidder, mens stisystemer trækker tråde i området, og I kan f.eks. hurtigt cykle til butikker, biograf og Solrød St., hvor S-toget forbinder jer med både Køge og København. Ellers klares turen også let via E20, som I nemt kan koble jer på.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Åbent Hus med tilmelding.
11:00-11:30 søndag 17 august
Troldmands Allé 173, 2680 Solrød Strand
Pris: 5.395.000 kr.
| Kontakt Michael Hoffström: 30140943
Troldmands Allé 173, 2680 Solrød Strand
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.