Nu udbydes denne fine andel, der kan prale af en skøn beliggenhed, som giver jer let adgang til smuk natur med skov og strand og som prikken over i’et sørger for, at alt det nødvendige til hverdagens behov ligger inden for overskuelig afstand. Og så skader det heller ikke, at Aarhus kun er en lille køretur væk.
Tornebakken 52 byder på 80 kvadratmeter, der fordeler sig på en hyggelig og lys indretning. Boligens hjerte må siges at være det kombinerede køkken-alrum og stue. Der er rig mulighed for, at lave mad i boligens køkken, som også rummer god skabsplads. Hjemmet gemmer yderligere på to særdeles anvendelige værelser, hvoraf det ene forsyner jer med et garderobeskab, og slutteligt kommer I til at råde over et badeværelse med brus og vaskemaskine og en entré, hvor I kan hænge overtøjet og stille skoene. Slutteligt skal det nævnes, at lejligheden gennemstrømmes af lys og har en yderst rummelig fornemmelse. En andel som kun kommer til sin ret, i fysisk fremvisning.
I får hjemme i en andelsbolig, der for første gang så dagens lys i 1983. Her er trygt og meget roligt, og det har også gjort at nuværende sælger har boet her i adskillige år. Parkering foregår let, hvor der er plads til egen bil og størstedelen af tiden også til en gæst. Til andelen medfølger et skur, så man kan opmagasinere andre steder end i lejligheden.
Med denne rolige og børnevenlige beliggenhed tør vi godt love, at I hurtigt vil falde til. Blot 200 meter væk finder I den nærmeste dagligvareforretning, ligesom Risskov byder på mange flere af disse suppleret med et godt udvalg af skoler og børnehaver foruden idrætstilbud og en friskole. Der er dog meget mere at fordybe sig i ved placeringen, da man har muligheden for udflugter til naturskønne områder som Mollerup Skov og naturligvis Bellevue Strand og Den Permanent. Tilværelsen forsødes yderligere af, at i kun har 15 minutters kørsel til det helt centrale Aarhus.
Sælger har været ekstra glad for følgende punkter i andelen:
- Veldisponeret og fantastisk lysindfald.
- Meget ugeneret og roligt.
- Rigtig godt og trygt naboskab.
- Placering tæt på alt fra indkøb, institutioner, natur, Aarhus Centrum.
- Nemme parkeringsmuligheder, både til beboere og gæster.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering