SOLGT! ANDELSBOLIG I ÉT PLAN MED POTENTIALE I TOKSVÆRD
I landsbyen Toksværd, cirka ti km øst for Næstved, har du nu mulighed for at skabe drømmehjemmet i denne fine andelsbolig i ét plan. Foruden en veludnyttet planløsning med god plads kan du se frem til en lukket og solrig have med fortrinlige forhold til sommerlivet.
Bag den pæne rødstensfacade udfolder 77 veldisponerede kvadratmeter sig over en planløsning, der er oplagt til enlige, den lille familie eller førstegangskøberen, som drømmer om at sætte sit eget præg. Huset fremstår i velholdt stand, men den er moden for en opfriskning, og den giver således gode muligheder for opdatere efter egne ønsker.
Du bydes velkommen i entréen, der giver adgang til de øvrige rum i hjemmet. Først for har du et pænt køkken med masser af opbevaringsplads i både over- og underskabene samt plads til en spisekrog. Tilstødende ligger en stor og indretningsvenlig stue, som du snart har møbleret med sofagruppen og spisebordet. Herfra træder du ud i udestuen, der lader dig tage forskud på sommeren og forlænge den til ind i efteråret.
Planløsningen råder også over to regulære og næsten lige store værelser, der snildt rummer dine indretningsbehov - hvad end disse er et soveværelse og et børneværelse, kontor eller noget helt tredje. Det hvide klinkebadeværelse med bruseafsnit og plads til at opstille vaskefaciliteter finder du midt mellem de to værelser.
Den hækindrammede have er ugeneret og har en overskuelig størrelse, der er nem at holde, så der frigives mere tid til afslapning på den sydvestvendte terrasse. På grunden har du også et skur til praktisk opbevaring samt en carport med et disponibelt rum i forlængelse.
Toksværd rummer alt, du har brug for i dagligdagen, og således finder du inden for en radius af én kilometer både den lokale købmand, bussen, sportshallen, skolen og pasningstilbud. Skal landsbylivet udskiftes med byliv, er der små 20 minutter bag rattet til Næstved, der byder på alt fra kulturelle oplevelser til shopping og spisesteder. Er der børn i husstanden, vil de elske nærheden til BonBon-Land, som der er kort cykelafstand til.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Tofteengen 13, 4684 Holmegaard
Pris: 0 kr.
| Kontakt Christian Skovlund: 30140498
Tofteengen 13, 4684 Holmegaard
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.