fbpx
Plantegning Zoom

VELHOLDT VILLA MED SOLRIG UDESTUE

Del bolig

Nu kan I blive de nye ejere af en dejlig villa med en stor og velpasset have og en skøn, sydvendt udestue. Indenfor venter 120 kvm fordelt over ét plan, alt er nydeligt renoveret og lige til at flytte ind i. Beliggenheden placerer jer i gåafstand til skole og indkøb og kun en cykeltur fra Horsens midtby; her kan både børnefamilien og parret i mange af livets faser få det godt.

Husets plantegning er helt ligetil, for I får værelser i den ene ende og fællesrum i den anden. Tre gode værelser ligger klar til børn og voksne – eller måske et hjemmekontor og et gæsteværelse. Samværet foregår i køkken-alrum og stue, hvor snakken nemt flyder mellem skærebrætter, spisebord og sofahjørne. Køkkenet er i øvrigt i et tidløst design og kommer med alt i hårde hvidevarer samt masser af bord- og skabsplads, og fra stuen kan I træde direkte ud i den smukke og rummelige udestue, som får sol hele dagen.

Villaen rundes af med et gæstetoilet, et badeværelse og et bryggers. Det flotte flisebadeværelse har både bruseniche og badekar, mens bryggerset byder på vaskefaciliteter og egen indgang. Hele hjemmet bindes desuden sammen af lyse, ensartede gulve, og alle rum fremstår velholdte og indbydende.

Gulstensvillaen står lige så pænt udenfor som den gør indenfor. Haven er velpasset og giver jer en stor græsplæne til leg og solbadning samt smukke, farverige blomsterbede. Flere terrasser garanterer solpletter til hver en tid, og en garage står klar til bil og hobbyprojekter.

I kommer til at bo i et familievenligt kvarter med grønne stisystemer og lokale legepladser. På ti minutter kan I gå ned til Bankagerskolen, der ligger side om side med daginstitution og dagligvarer, og syd for skolen ligger et stort sportsområde med bl.a. fodbold og padel. Naturmennesket kan efter få kilometer stå midt mellem marker og skov, og bymennesket kan glæde sig over, at der kun er tre kilometer ind til butikker, caféer og kulturliv i Horsens midtby. Herinde finder I også Horsens St., hvorfra der er virkelig gode pendlerforbindelser til Aarhus, Fredericia og Vejle, og foretrækker I bilen, kan I på ti minutter koble jer på E45.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Ternebakkevej 19, 8700 Horsens
Pris: 2.495.000 kr. | Kontakt Mads Dyg Nielsen: 30145851
Ternebakkevej 19, 8700 Horsens
Pris:
2.495.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
120
Grund:
1008
Værelser:
4
Energimærke:
C
Bygget/ombygget:
1973
Ejerudgift pr. md.
1.826 kr.

Mads Dyg Nielsen

Salgs- og Vurderingsspecialist mads@brikk.dk +45 30145851

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus