3-VÆR. MED UDSIGT, CENTRALT BELIGGENDE VED TAASTRUP STATION
* Velholdt bolig med moderne køkken og bad
* Central beliggenhed midt i byen tæt på alt
* Parkeringspladser tæt på hoveddøren
* Elevator i opgangen
TREVÆRELSES LEJLIGHED PÅ HOVEDGADEN.
Helt tæt på bymidnten med masser af spisesteder, indkøbsmuligheder, togstation og alt andet til hverdagens behov udbyder vi nu en lejlighed med tre værelser. Placeringen i Taastrup er i top, og samtidig henvender boligen med den gode planløsning sig til førstegangskøberen såvel som til parret eller den lille familie.
Du kan se frem til en bolig fordelt over 67 gode kvadratmeter, og det er via en entré med indbygget skabsplads, at der er adgang til resten af boligen bestående af et badeværelse og et køkken samt en stue og to værelser.
Køkkenet og stuen har et hyggeligt kig ud over grøn bevoksning og ligger praktisk i forlængelse af hinanden, mens begge værelser er både regulære og indretningsvenlige. Brede vinduer lukker dagslyset behageligt ind i det fælles leverum og på værelserne, og boligen afrundes på komfortabel vis af et pænt badeværelse, som præsenterer sig med et væghængt toilet og en stor bruseniche.
Lejligheden er en del af en klassisk gulstensejendom med fine svalegange og elevator mellem etagerne. Der hører endvidere gode parkeringsmuligheder med til boligen, så hvad enten du har bil eller pendler med det offentlige, er dette en rigtig god base at slå sig ned i.
Taastrup Station med S-tog befinder sig nemlig også blot et par minutter væk til fods, og indenfor en radius af 300 meter ligger ligeledes nærmeste busstop samt skole, dagpasning og indkøb, mens bibliotek og boldbaner nås efter cirka fem minutters gang. Fra byens station tager det blot omkring 20 minutter at komme til indre Københavns rige kultur- og shoppingliv, og samtidig er der gode indkøbsmuligheder lige i nærområdet med City2 mindre end ti minutter væk på cykel. Dejlige gå- og løberuter byder sig desuden til ovre ved Selsmosens hyggelige søbredder.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Taastrup Hovedgade 40, 1. 13., 2630 Taastrup
Pris: 1.675.000 kr.
| Kontakt Michael Hoffström: 30140943
Taastrup Hovedgade 40, 1. 13., 2630 Taastrup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.