fbpx
Plantegning Zoom

Del bolig

Hvis I både går op i en velfungerende bolig og en sublim beliggenhed, så skal I se med nu. Dagens fremvisning går til Strandlund 57, og her præsenteres I for en spændende bolig på 88 veldrejede kvadratmeter, der har status som en lejlighed, men som mest af alt minder om et rækkehus; dette kommer kun jer til gode, da der ikke er nogen over- eller underboer. Boligens kvadratmeter fordeler sig over to plan, hvilket skaber en god dynamik i hjemmet, og hvad end I er parret eller enkeltpersonen, vil hjemmet tilgodese jeres behov.

Når I ankommer til adressen, træder I direkte indenfor i stueplan, der indeholder et gangareal, en lysfyldt stue med trappe til førstesalen samt et flisebeklædt rum med vask; oplagt at installere toilet og separat brus, hvis et ekstra badeværelse ønskes. Nyd den imponerende loftshøjde, alt imens I benytter trappen mod de øvrige kvadratmeter. Her ligger det store og åbne køkkenalrum, og når maden er i fuld sving med at blive tilberedt i det funktionelle køkken, kan spisebordet med fordel dækkes af dem, der har hænderne frie. Dertil fås et moderne badeværelse med lækre badeværelsesmøbler, væghængt toilet, separat bruseniche og en vaskemaskine, og tilstødende til køkkenet findes hjemmets soveværelse med en skabsvæg til opbevaring af den store garderobe.

Omkring hjemmet venter der gode, private og delevenlige udearealer. Først og fremmest stifter I bekendtskab med den østvendte terrasse, der nemt kan indrettes således, at I hver morgen ønsker at stå op og drikke en morgenkaffe i solens skær. Førstesalen kan derimod prale med en vestvendt altan, hvor det første areal er overdækket. Herfra kan I nyde udsigten over det store, grønne fællesareal, hvor I kan trække ned. Det er ligeledes tilladt at have husdyr.

Beliggenheden bliver vist ikke meget bedre, da I næsten får skønne Charlottenlund Fort som nærmeste nabo; her kan I opleve kombinationen mellem fortryllende natur og syndige smagsoplevelser med god mad eller en stor is. Om sommeren kan det næsten ikke gå hurtigt nok med at pakke strandtasken og hoppe i bølgen blå, og ønsker I at tage mod København, har I under ti minutters cykeltur til Charlottenlund Station med C- og F-linjen.

Vennerslund er i dag et dagcenter med en række aktivitetstilbud https://vennerslund.gentofte.dk/da. Som beboer i Strandlund nyder man endvidere godt af fællesskabets mange tilbud. Fællescenteret har en wellness-salon, der tilbyder ansigtsbehandlinger, frisør, m.v., ligesom man kan benytte den store pool, motionsrummet og det store vaskeri - https://strandlund.gentofte.dk/da/Faellescenter. 

Køber oplyses om, at Ejerlejlighedsforeningen Strandlund og Gentofte Kommune stiller særlige krav til købers alder og hvor længe man har boet i Gentofte Kommune, for at komme i betragtning som ejer af lejlighed i Strandlund. Køber skal således have boet de seneste 5 sammenhængende år i kommunen, eller sammenlagt 15 år i alt. Desuden skal køber være fyldt 40 år. Dette følger af servitut nr. 7 lyst på ejendommen.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.


Strandlund 57, 2920 Charlottenlund
Pris:
9.000.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Ejerlejlighed
Boligareal:
88
Værelser:
3
Energimærke:
D
Bygget/ombygget:
1978
Ejerudgift pr. md.
2.212 kr.

Sebastian Kirchhoff

Indehaver, Medstifter & Ejendomsmægler, MDE sk@brikk.dk +45 42417686

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter