STORT OG LANDLIGT: 1 HA I DET FRI MED FAMILIEVILLA OG LADE
Her får I en sjælden kombination af landlig idyl, masser af plads og et lokalsamfund,
der virkelig fungerer – alt sammen i det eftertragtede Fynslund-område.
Ejendommen ligger ugeneret i det åbne landskab med skov og sø i nærheden og
byder på god plads både inde og ude med rummelig familievilla, stor lade og en
grund på hele 1 hektar.
Boligen er ideel til familien – også jer med dine, mine og vores børn – med op til fem
værelser fordelt over to plan. I stueetagen får I badeværelse, stort spisekøkken med
brændeovn samt en hyggelig dagligstue. Huset fremstår lyst og velholdt og kan
tages i brug uden større istandsættelser.
Grunden åbner for mange muligheder: hobbylandbrug, dyr på marken, køkkenhave
eller måske en lille fæld-selv-juletræsplantage. Den store lade er oplagt til
opbevaring, værksted eller hobbyprojekter, og omkring huset findes et hyggeligt
terrassemiljø med plads til udeliv og samvær.
Ejendommen hører til Fynslund skoledistrikt, som er kendt for sin lille og trygge
landsbyskole med ca. 80 elever fra 0.–6. klasse. Skolen scorer helt i top på
landsplan, når det gælder både faglighed og trivsel – og regnes af mange som et af
områdets absolutte trækplastre. I direkte tilknytning finder I både børnehave,
vuggestue og sportshal, hvilket gør hverdagen optimal for børnefamilien.
Troldhedestien passerer lige forbi ejendommen og leder jer næsten hele vejen til
skolen – perfekt til cyklende børn og aktive familier.
I Fynslund/Jordrup-området finder I desuden indkøbsmuligheder og et levende
lokalmiljø med stærkt sammenhold på tværs af alder og interesser. Her kender folk
hinanden, engagerer sig og skaber rammerne for et trygt og socialt hverdagsliv – en
af grundene til, at sælger selv ønsker at blive i området.
Samtidig har I kort afstand til Vester Nebel, som byder på yderligere
hverdagsfaciliteter, foreningsliv og lokalt engagement. Kombinationen af Fynslund-
områdets stærke fællesskab og nærheden til Vester Nebel giver jer adgang til flere
tilbud i hverdagen – uden at gå på kompromis med roen og naturen omkring
hjemmet.
Læs evt. mere på hjemmesiderne https://flyttilfynslund.dk/ og https://jordrup.dk/, som
fortæller meget mere om området og det aktive lokalmiljø.
Samtidig er beliggenheden praktisk i hverdagen:
I har kun 10 minutters kørsel til Kolding Storcenter og motorvejen, så pendling og
indkøb klares nemt, selvom I bor midt i naturen.
Kort sagt: En ejendom for jer, der ønsker plads, ro og natur – kombineret med et
stærkt lokalsamfund og adgang til flere nærliggende bymiljøer med gode faciliteter
for børnefamilier.
Vi glæder os til at byde jer velkommen på en fremvisning.