LYS OG VELINDRETTET LEJLIGHED MED HAVUDSIGT
Nu kan I få hjemme i en lejlighed, der udmærker sig ved både stand, beliggenhed og udsigt. Ejendommen stod færdigbygget i 2020, og den rene og minimalistiske indretningsstil komplimenteres af skønt lysindfald og en altan med havudsigt. Foran ejendommen breder de smukke strandenge sig ned mod Køge Søndre Strand, og i gåafstand har I gode restauranter, alverdens indkøb og kulturliv for enhver smag. Et hjem, der er oplagt for parret eller solisten, der ønsker komfort og bekvemmelighed centralt i Køge.
Ejendommen er opført, så den åbner op mod naturen; de brede strandenge, der strækker sig ned mod badestrand og hav. Det er denne natur, I kan nyde udsigten til, både fra de store, åbne fællesarealer – og fra jeres private altan og jeres spisebord.
I skal op på anden sal, og her ligger lejligheden så: 90 kvadratmeter velindrettet bolig, der fremstår fuldstændig indflytningsklar. Hoveddøren åbner op til en rummelig entré, og herfra har I adgang til to gode værelser, et flot badeværelse samt køkken og stue i ét.
Det største værelse er oplagt til soveværelse, mens det andet kan indrettes til kontor, gæsterum – eller et børneværelse. Det rummelige badeværelse byder på smukke fliser, bruseniche med rainshower og vaskesøjle, og i køkkenet er der alt i hårde hvidevarer. Her finder I også plads til spisebordet, mens stuen står klar til bløde sofaer og læsekrog. Høje vinduer åbner op mod lyset, og på lune dage kan I nyde morgenkaffen ude på altanen i selskab med den mest fantastiske udsigt.
Beliggenheden er perfekt for jer, der ønsker natur og byliv lige udenfor døren. I kan slentre ned til stranden og tage en frisk dukkert, og er I mere til grønne gåture, er der ikke langt til Strandskoven. I nabogaderne har I både café, restaurant og mikrobryggeri, og på ti minutter kan I gå ind til Køges hyggelige bymidte. Få ordnet alverdens indkøb langs gågaden, smut en tur i biografen eller besøg et af byens museer. Her finder I også Køge Station, hvorfra toget går direkte til København H på 28 minutter, mens der i bil kun er en halv time til byskiltet siger “Storkøbenhavn”.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Søndre Badevej 6A, 2. 4., 4600 Køge
Pris: 4.895.000 kr.
| Kontakt Jeppe Harder Kjølsen: 30145907
Søndre Badevej 6A, 2. 4., 4600 Køge
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.