SKØN FAMILIEVILLA PÅ EN LUKKET VEJ VED VANDET
Hvem vil ikke gerne bo i et hjem, der bringer et smil på læben. I kan nu få hjemme i et solgult træhus, hvor boligoplevelse, udendørsarealer og beliggenhed går op i en højere enhed, og med knap 500 meter til kysten bliver det svært ikke at forelske sig. En helt optimal planløsning fordeler 130 kvadratmeter over ét plan. I træder ind via entréen eller bryggerset, hvor praktikaliteter og vaskefaciliteter har plads. Begge indgangspartier leder videre til husets rummelige, lyse opholdsarealer, hvor store vinduespartier inviterer havens grønne omgivelser helt indenfor. I det store køkken-alrum kan I mødes over madlavningen i det velholdte køkken, mens børn og gæster kan tage plads om spisebordet. Franske døre åbner op til den store dagligstue, som har videre afsæt til en forældreafdeling; her har soveværelset egen udgang til haven samt eget badeværelse med brus og dobbelt håndvask. I modsatte ende af huset ligger yderligere to værelser og endnu et brusebadeværelse. En oplagt base for børnene. Og haven? Den er mindst lige så velholdt og charmerende som huset. I får 840 kvadratmeter matrikel med udsigt mod marker, en dobbelt carport, flere hyggelige solkroge, en flisebelagt terrasse mod vest, skøn beplantning og ikke mindst et fint orangeri, hvor udelivet kan nydes uanset vejret. Adressen placerer jer trygt på et lukket vænge i fredelige Hanehoved, og for enden af Sømærkevej finder I kysten og fjorden. I bor altså i et naturskønt område, der samtidig giver jer helt kort afstand til hverdagens fornødenheder i Frederiksværk; daginstitution, indkøb og andre hverdagsnødvendigheder er at finde små to kilometer væk, mens der er tre kilometer til skole og idrætshal. Det hele omkranset af Halsnæs' smukke natur, hvor flere gode badestrande, vandreture og kulturelle indslag venter på at blive udforsket. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Åbent Hus med tilmelding.
11:00-12:00 søndag 27 juli
Sømærkevej 7, 3300 Frederiksværk
Pris: 3.145.000 kr.
| Kontakt Lisbeth Victorin: 53602081
Sømærkevej 7, 3300 Frederiksværk
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.