FLOT LEJLIGHED MED ALTAN OG CENTRAL BELIGGENHED I CERESBYEN
I Ceresbyen venter jer en velindrettet og funktionel treværelses lejlighed, hvor komfort og æstetik går op i en højere enhed. Med sine 68 m2 er lejlighedens plads udnyttet til fulde, og alt fra singlen til parret eller den lille børnefamilie vil nemt kunne finde sig til rette her.
Lejligheden ligger i en pæn rødstensejendom, der omkranser et mindre gårdmiljø, og med i købet hører også en sydvendt altan, der giver jer et fantastisk uderum. Her kan I slappe af efter en lang dag, eller I kan nyde en kop morgenkaffe under åben himmel.
Alt er strømlinet og lige til at flytte ind i. Hoveddøren åbner op til en rummelig entré med videre afsæt til resten af hjemmet. Planløsningen fordeler sig bl.a. over to gode værelser, der nemt kan tilpasses jeres behov, samt et stort og lyst badeværelse med bruseniche og vaskesøjle. Det elegante køkken er udstyret med spotlys og integrerede hårde hvidevarer, som gemmer sig bag mørke, grebsfrie fronter, og i forlængelse heraf finder I alrummet med plads til både spisebord og sofaarrangement. Opholdsrummet er uden tvivl hjemmets samlingspunkt og ideelt til afslapning såvel som samvær med familie og venner. Herinde finder I også et mindre teknikrum med opbevaringsplads.
Beliggenheden giver jer mulighed for at bo centralt i Aarhus med kort afstand til byens mange tilbud - indkøbsmuligheder, offentlige transportmuligheder og uddannelsessteder kan nemt nås - VIA ligger bogstaveligt talt klos op ad ejendommen. Botanisk Have og Ceres Park ligger under fem minutters gang fra adressen, hvor I kan nyde godt af grønne åndehuller midt i byen, og der er ikke meget længere til Vestergades hyggelige café- og butiksliv. Som bekendt kan man gå eller cykle til det meste i Aarhus - især fra en placering som denne. Skal I derimod udenbys, er det nemt at komme rundt via vejnettet.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Silkeborgvej 7, 1. 1., 8000 Aarhus C
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.