RÆKKEHUS I ÉT PLAN MED HYGGELIG HAVE
Velkommen til Ryslinge, og velkommen til dette fine rækkehus, der byder på god stemning og nem adgang til naturen. Huset er med sine 63 kvm især oplagt for solisten eller parret, der ønsker at bo i trygge rammer, i en by med et godt foreningsliv og masser af lokale aktiviteter. Det hele kun syv minutters kørsel fra Ringe og en halv times kørsel fra Svendborg, Nyborg og Odense.
Hjemmets 63 kvm fordeler sig over ét plan, der byder på entré, badeværelse og depotrum samt soveværelse, køkken og stue. Huset fremstår pænt og velholdt, og de praktiske faciliteter er i top, for køkkenet har alt i hårde hvidevarer, mens der på badeværelset er vaskemaskine. I køkkenet er der desuden god skabsplads til potter og pander samt plads til spisebordet, og den hyggelige stue står klar til sofaer og bløde lænestole. En brændeovn spreder masser af varme og hygge, og de sydvendte vinduer sørger for et dejligt lysindfald.
Fra stuen kan du træde direkte ud på en bred, overdækket terrasse, som bliver et skønt uderum hele sommeren. Du kan indrette terrassen med kurvemøbler og plantekrukker, måske solstole eller havebord og grill? På terrassens sydside får du en overskuelig have, hvor alle med grønne fingre kan anlægge højbede fyldt med krydderurter og friske grøntsager.
Beliggenheden er perfekt for dig, som er glad for gåture i naturen. Rækkehuset ligger nemlig i første række til Ryslinge Skulpturpark og de smukke naturområder langs Sallinge Å, så du kan nemt få luftet vandrestøvlerne her. Inden for et kvarters gang har du desuden alt i Ryslinge - en by, der byder på lidt af hvert. Her er dagligvarebutikker, café og takeaway samt skole, sportshal, forsamlingshus, og så den traditionsrige Ryslinge Højskole, der er en af Danmarks ældste højskoler. Byen har desuden et godt foreningsliv med idræts- og kulturaktiviteter for mange aldersgrupper, og savner du biograf eller butikker, så er der kun fem kilometer ind til Ringe, som nemt klares med bus, bil eller cykel. Det tager desuden kun syv minutter at koble sig på motorvejen, og herfra er der under en halv times køretur til Nyborg, Svendborg og Odense.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Rønnebærvænget 1C, 5856 Ryslinge
Pris: 695.000 kr.
| Kontakt Kasper Lynge Hansen: 30140279
Rønnebærvænget 1C, 5856 Ryslinge
Rækkehus med ejerlejlighedsstatus
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.