fbpx

NEM OG HYGGELIG ANDELSBOLIG - OPLAGT TIL PENSIONISTEN ELLER FØRSTEGANGSKØBEREN!

Del bolig

I Aalborgbydelen Vejgaard kan du nu erhverve dig denne herlige andelsbolig på adressen Riishøjsvej 34 – en rolig og tilbagetrukket placering med særdeles attraktive parkeringsforhold lige nedenfor døren samt et skønt, grønt fællesmiljø, hvor du er velkommen til at tilbringe tid i solen under åben himmel! Grillen og de fælles borde-bænke-sæt er til fri afbenyttelse, så her kan du virkelig nyde mange hyggelige sommeraftener med "havestemning", selvom Vejgaards handelsliv og Aalborg C udfolder sig ganske tæt herved. Andelsboligen befinder sig øverst i det fine ejendomskompleks fra 1947, som står opført i to overskuelige niveauer. Dermed kan pensionisten, der drømmer om at skalere ned til en mindre bolig, sagtens flytte med til denne adresse, da 1. salen kun byder på ganske få trappetrin. Ja, generelt henvender de 58 velindrettede kvadratmeter sig til alle aldersgrupper, unge som ældre, førstegangskøbere som sidstegangskøbere på udkig efter en hyggelig bolig med plads til én eller to personer. Lejligheden er godt indrettet med både entré- og gangmiljø, som gør det nemt at få plads til diverse opbevaringsløsninger; lige fra knagerækken til skohylden, kommoden eller skabet. Fra gangen, hvor der allerede er etableret en skabsløsning i hjørnet, har du adgang til boligens øvrige rum, som består af et rummeligt soveværelse med dejlig morgen- og formiddagssol, et klassisk flisebadeværelse med separat brusehjørne samt – bedst af alt – et åbent køkken-alrum og stuemiljø i ét, som skaber en dejlig åbenhed og luftighed med plads til at være sammen, have gæster og nyde hverdagens forskellige aktiviteter i samme rum. Mod sydvest kan du som prikken over i'et slå dobbeltdørene op og indånde den friske luft, mens du kigger henover det grønne havemiljø. Den overskuelige lejligheden har en god placering i Vejgaard i gåafstand til det hele. Herunder en række forskellige supermarkeder – Netto, Fakta, Aldi og SuperBrugsen, der alle ligger under ti minutters gang herfra – samt flere gode specialforretninger, fx apotek, bageri og en Matas. Der er ligeledes gode busforbindelser nær adressen, og endelig tager det kun ti minutter på cykel – eller små 25 minutter på gåben – at ramme Aalborg C!
Riishøjsvej 34, 9000 Aalborg
Pris:
375.211 kr.
Type:
Andelsbolig
Boligareal:
58
Grund:
0
Værelser:
2
Energimærke:
C
Bygget/ombygget:
1947
Købspris
375.211 kr.
Boligydelse pr. md.
4.239 kr.

Michael Nielsen

Ledende Ejendomsmægler michael@brikk.dk +45 25949573

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter