1-VÆR. INDRETTET SOM 2-VÆR., PÅ 4. SAL MED VESTVENDT UDSIGT
* Oprindelig 1-vær. indrettet som 2-vær.
* Privat atmosfære på 4. sal med fri udsigt
* Moderniseret køkkenrum og flisebadeværelse
* Loftrum til lejligheden og elevator i opgangen
* Masser af parkeringspladser ved bebyggelsen
GOD LILLE "TOVÆRELSES" I EJENDOM MED ELEVATOR TÆT PÅ STATIONEN
I Rebæk Søpark, tæt på både natur og by, udbyder vi nu en lejlighed på 44 kvadratmeter. Den er oplagt til førstegangskøberen såvel som til parret i alle livets stadier, som her kan se frem til en nem og bekvem hverdag med både indkøbsmuligheder og S-togsstation blot et par hundrede meter væk.
Velkommen indenfor i denne lejlighed, hvor en god entré åbner op til alle rum bestående af et værelse og et badeværelse samt et køkken i åben forbindelse til en rummelig stue. Boligen er lige til at gå til; den præsenterer sig med lyse flader og prydes af et dejligt lysindfald, og takket være brede vinduespartier og en placering højt oppe i ejendommen er der udsigt over himlen og det omkringliggende område.
Til lejligheden hører en altan, som tilgås fra stuen. Den vender belejligt mod eftermiddags- og aftensolen i vest, så her er der gode solskinstimer at se frem til, ligesom der fint kan installeres et par stole og et altanbord.
Boligen ligger i en velholdt ejendom fra 1972, som er udstyret med elevator. Til lejligheden hører ligeledes adgang til bl.a. et fællesvaskeri samt et cykelrum, og der er desuden gratis parkering ved ejendommen.
Placeringen i Hvidovre er ideel med indkøbscenter lige bag ejendommen samt hyggelige, grønne områder med sø i umiddelbar forlængelse af beboelseskvarteret. Desuden nås Damhussøen og derfra Frederiksberg på under 10 minutters cykeltur, og det samme gør Rødovre Centrum med Magasin og biograf. Derudover fanges S-toget så let som ingenting, for fra gadedøren er der kun omkring 300 meter til Rødovre Station, hvorfra det tager 12 minutter at nå Københavns Hovedbanegård. Dermed er denne bolig helt oplagt til pendleren med job i byen, eller til dig eller jer, der ønsker at bo tæt på hovedstadens butikker, caféliv og kulturelle tilbud.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Rebæk Søpark 3, 4. 408., 2650 Hvidovre
Pris: 1.445.000 kr.
| Kontakt Michael Hoffström: 30140943
Rebæk Søpark 3, 4. 408., 2650 Hvidovre
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.