LANDLIG IDYL MELLEM FJORD OG BY
Slå jer ned på den naturskønne halvø Hornsherred, og glæd jer over at have fundet en tryg base nær fjord og by. Her udbydes nemlig et solidt etplanshus til salg, der står klar til at sætte rammerne om en rolig hverdag med 114 velindrettede kvadratmeter, en garage med muligheder og en veletableret, frodig have.
En helt ideel planløsning fordeler en værelsesafdeling med tre gode værelser samt afsæt til et velholdt badeværelse, en stor, lys vinkelstue med brændeovn og udgang til haven samt et pænt køkken og et bryggers i forlængelse. Indbyggede skabe i entréen og på alle værelser samt alle hårde hvidevarer i køkken og bryggers sikrer komfort og funktionalitet, mens store vinduespartier i stuen inviterer haven helt indenfor. Døre og vinduer er udført i teak træ, som er kendt for sin høje kvalitet og lange holdbarhed. Et hjem, hvor der både er plads til samvær og privatliv, og I kan rykke ind, som det er, eller sætte jeres eget præg løbende.
Huset byder velkommen med parkering til både jeres og gæsternes biler, hvortil fin beplantning sætter rammen om en garage, der med en kærlig hånd, kan blive et rigtig godt værksted, hobbyrum eller noget helt tredje. Den frodige baghave byder på flere terrasser med rigtig gode solchancer og en plæne, der indbyder til leg, boldspil og afslapning under trækronerne. En ugeneret, grøn oase, hvor fuglekvidder i hækken vidner om den rolige beliggenhed.
I får nemlig hjemme i fredelige Ferslev Sogn, som ligger blandt bølgende marker og fjorde på begge sider. Dét betyder, at I aldrig har langt til vandet og et skønt udeliv, og samtidig er der kort afstand til hverdagens fornødenheder; daginstitution er at finde knap 600 meter fra adressen, mens indkøb, skole, idrætshal og meget mere til kan nås i Skibby på under ti minutter bag rattet. Desuden får I et utal af udflugtsmuligheder; tag cyklen med til Orø og udforsk den smukke ø, snør vandreskoene og begiv jer ud i Ejby Ådal eller genoplev historien på Egholm Museum.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Poppelstrædet 3, 4050 Skibby
Pris: 1.395.000 kr.
| Kontakt Jeppe Harder Kjølsen: 30145907
Poppelstrædet 3, 4050 Skibby
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.