158 KVM ISTANDSAT RÆKKEHUS - I GENNEMFØRT STIL, NÆR STRANDPARKEN
* Rækkehus i klassisk murermester stil fra 1948
* Masser af plads i to etager, stueplan og kælder på samlet 158 kvm
* Gennemført istandsat med mange fine detaljer og tilvalg
* Fritliggende beliggenhed og en privat atmosfære
* Kort vej til Køge Bugt Strandpark, og ind til København
FLOT OPDATERET RÆKKEHUS NÆR STRANDPARKEN
Drømmer I om et veldisponeret rækkehus, hvor rammerne allerede spiller, og hvor hverdagen kan flytte direkte ind? Så tag med til Brøndby Strand, hvor vi udbyder 158 etagemeter til parret eller den lille familie, der ønsker trygge omgivelser tæt på både stationen og strandparken.
På adressen bydes I velkommen af den fine, solrige forhave med praktiske skure til cykler, haveredskaber og deslige. Bagtil venter endnu et ugeneret uderum, hvor havemøblerne kan stå klar til lange sommeraftener og rolige kaffestunder under åben himmel.
Mellem for og bag folder boligen sig ud med en planløsning, der er gennemtænkt fra kælder til kvist. Hjemmet er nemlig smagfuldt opdateret med rene linjer, lyse rammer og sildebensgulve, der løber som en elegant rød tråd på tværs af etagerne. Entréen åbner op til et flot badeværelse med kombineret brus og kar. Videre træder I ind i spisestuen, hvor et New Yorker-dørparti åbner op til det nydelige køkken. Her står de grønne fronter knivskarpt, og alle hårde hvidevarer er integreret – herunder opvaskemaskine – så madlavningen får de bedste betingelser. Fra køkkenet fører et sæt dobbeltdøre ind til endnu en stue, hvor bløde sofaer nemt finder plads.
Førstesalen byder på en yderst anvendelig repos og et soveværelse, der leder videre ind til et lækkert badeværelse med stor, separat bruseniche. Hertil kommer kælderen med bryggers, et badeværelse og flere disponible rum, der kan indrettes til opbevaring, hobby eller måske en teenageafdeling.
Til slut skal vi omkring beliggenheden, og den binder hele herligheden sammen på fineste vis. I bosætter jer i et hyggeligt nabolag, der er rart og roligt takket være placeringen på den lukkede vej. Fra hoveddøren er der ikke mere end 200 meter til Brøndby Strand Station, der byder på flere busforbindelser samt S-tog direkte til København på lige knap tyve minutter - og pendleren kobler sig ligeledes hurtigt på motorvejen. Lige bag stationen ligger Rema 1000 klar til indkøbsturene, og som prikken over i’et kan I på få minutter gå til strandparken, så I kan nyde naturen året rundt.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Pilevangen 42, 2660 Brøndby Strand
Pris: 4.795.000 kr.
| Kontakt Michael Hoffström: 30140943
Pilevangen 42, 2660 Brøndby Strand
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.