Rammerne er intet mindre end fantastiske, med ideel planløsning til den store familie, som matcher godt til både småbørn og teenagere. Med jordvarme, solceller, genveks og gulvvarme overalt. Her får du i den grad value for money - i disse tider er det værd at fremhæve at Pilebakken 5 har et lavt energiforbrug. Boligen som er opført i 2013 er perfekt til den store familie som drømmer om at bo tæt på smuk natur. Blot 300 meter og 3 minutters gang fra boligen kan I sidde på bænken og nyde den smukke udsigt over Vaserne, Rudeskov og Furesøen som har forbindelse til Mølleå-systemet. Området er således helt ideelt for alle slags udendørs aktiviteter, for på cykel triller I fx nemt til Rudeskov og Geelsskov. Birkerød ligger blot 25 minutter fra København og vil du shoppe et hyggeligt sted, så ligger Lyngby lige på vejen. Pendler I til København, så hop på cyklen og nyd den smukke tur til Holte, hvor I når samme tog som hvis I var cyklet til Birkerød Station. I gåafstand er der nem og tryg skolevej, med tunnel under Bistrupvej. Stisystemer og smutveje findes overalt i Birkerød, det er i sandhed en skøn by at bo i.
Det vidunderlige lille skur, 16 m2, er perfekt som anneks (dog ikke godkendt) med køkken og bad til teenageren, gæsterne eller brug det som hjemmekontor eller atelier. Med egen stor terrasse, 28 m2, som ligger placeret som en nærmest selvstændig ugenert enhed på grunden, endog med egen indkørsel.
Alt fungerer på bedste vis og boligen er indflytningsklart. Stort set hele huset indvendigt og al træværk udvendigt er nymalet fra sommeren 2022. Dørene er ekstra lydisolerede. Selv forældre til teenagere kan altid finde ro i huset. Alle lofter er akustiklofter, her er ingen knirkende gulve og indeklimaet fås ikke bedre hverken hvad angår lys, lyd, udluftning mm. Lækkert stort bryggers til alt det praktiske. Entreen, som fortsætter fra hoveddøren til multirummet, er ekstra bred og rummelig og særdeles anvendelig til festlige lejligheder. Køkkenet er eksklusivt med stor køkkenø, to vaske, to køleskabe, to frysere og quooker. Der er rullegardiner i specialmål i nærmest alle vinduer. Alle vinduer og døre er af træ/alu for minimal vedligehold. Huset er bygget med træskelet og ydermurene er StoVentec, som er et ventileret facadesystem.
Boligen råder over utallige hyggekroge, både ude og inde, hvor alle kan være. Den nemme og smukke have har havearkitekten anlagt med let vedligehold for øje. Her er enestående udearealer på den veludnyttede grund med smukke farver og gamle æbletræer. Ejendom såvel som have er anlagt så det er nemt at komme rundt med fx rollator.
Pilebakken er en skøn lille vej i Bistrup; helt stille og uden gennemfartskørsel og med et nabofællesskab som er helt i top. Grunden er ugeneret med minimalt indkig. Hækken til den ene side er fornylig skiftet til kirsebærlauerbærhæk, som når den er tilvokset helt vil lukke af mod naboerne og være grøn og tæt året rundt. Alle tre meget store terrasser er fuldstændig skærmet for indkig fra naboer og meget praktisk indrettet med stikkontakter. Uanset hvornår på dagen kan I altid sidde i sol på en af terrasserne, og i regnvejr er der hyggeligt under den glasoverdækkede terrasse. Markisen giver, udover skygge udenfor, også et godt indeklima i selve huset i varmt vejr.
I får hele 2 indkørsler med nem parkeringsplads til i alt 4 biler og en trailer. Her er arkitekttegnet carport med dobbeltparkering og el biloplader. I forbindelse med carporten er et helårsisoleret skur med indlagt vand, dertil yderligere et helårsisoleret skur i baghaven og en overdækket udendørs tørreplads til vasketøjet. De tre skure på matriklen er naturligvis bygget i samme stil og gode materialer som huset.
Boligen og al dens hverdagskomfort skal ganske enkelt opleves ved selvsyn. Du kan også tage et nærmere kig på boligen, via dens facebookside: https://www.facebook.com/profile.php?id=100087644506231
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering