FANTASTISK UDSIGT VED JÆGERSPRIS BUGT
Med kursen sat mod Jægerspris Bugt skal du ikke vente længe, før betagende udsigter og idylliske fornemmelser overtager landskabet. Det er marker uden ende, evig himmel og glinsende vand, der dominerer - og med fritidshus i udkanten af sommerhuskvarteret, skal du holde ferie i første parket til det hele. Hjerteligt velkommen til.
Kombinationen af lys træfacade og blå accenter bag frodigt grønt sikrer et godt førstehåndsindtryk, når du ankommer på adressen. Bilen kan du parkere i carporten, og derfra er der ikke mange skridt ud på græsset, der udgør den 1.550 kvadratmeter store haves åbne arealer. Her vajer fanen højt i toppen af flagstangen, gamle træer strækker sig mod himlen, en skøn terrasse står klar med delvist overdække og aftensol - og hele tiden er det med udsigt til det underskønne syn af det frodige marklandskab, som først slutter, når havet møder himlen i horisonten.
Indendørs venter 62 kvadratmeter i sand sommerhusstil: træbeklædning, ny brændeovn og skønne lysindfald. Og du kan tilmed se frem til flot opgraderede rammer, for mens de fleste rum står med nymalede vægge og lofter, er det en flot kombination af helt nye gulve samt nyafhøvlede og nylakerede gulve, som dine fødder bevæger sig hen over. Dertil kommer nyt armatur og badeforhæng på badeværelset samt nyslebet bordplade og nye greb samt nyt køleskab og komfur i køkkenet, der åbner op til den pragtfulde stue. Dertil to værelser.
Og vaskefaciliteterne? De er også nye, og du finder dem i skuret, der for nylig er blevet forkælet med isolering, støbt gulv og en ny dør.
Med sådan en pragtfuld udsigt, er det ikke svært at regne ud, at det er naturens bevægelser, lyde og farver, der kommer til at danne ramme om ferielivet. Strand, dyp i havet og gåture mellem tætte træer bliver faste indslag, mens der både er indkøb, fitness, ishus og hyggelige, lokale forretninger seks minutter væk i Jægerspris.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Orebjergvej 18, 3630 Jægerspris
Pris: 1.395.000 kr.
| Kontakt Jeppe Harder Kjølsen: 30145907
Orebjergvej 18, 3630 Jægerspris
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.