SOLGT!
SKAB ET HJEM EFTER DIT HOVED NÆR FLAKKEBJERG
Knap et kvarters kørsel syd for Slagelses midte og ti minutter øst for Skælskør står et gammelt hus til salg. Her er det beliggenheden, der er i højsædet.
Måske vil du totalrenovere, eller også står huset her slet ikke så meget længere – hvis du vil bygge helt nyt. Adressen er Øllemosevej 6, og herude får du et enormt potentiale og en vidunderlig udsigt over marker og grønne skovbryn.
Der skal rulles ærmer op, og der skal tænkes højt - så det knager. Det her er en mulighed for at skabe et drømmehjem efter dit eget hoved. Som huset står nu - og det har altså stået her siden 1898 - kommer det med to stuer, et tidligere køkken, et badeværelse og en førstesal. Derudover byder den gamle murstensudbygning på en placering helt ud til markerne og kig op i himlen, for der er ikke noget tag. Din opgave bliver at forestille dig tag, familiemiddage, liv og selskab i dine fremtidige rammer. Måske kommer drømmen med nye plankegulve, sprossevinduer og panoramaudsigt over det maleriske landskab?
Hele grunden er 1.168 kvadratmeter stor. Vingefanget kan altså være stort - og mulighederne mange. Naboer på den anden side af hækken er der ingen af, så det er oplagt at etablere flere hyggelige kroge rundtomkring i haven foruden selve din primære terrasse. Måske drømmer du om bålplads, orangeri, en stor garage eller et udhus til dine hobbyer?
Du kan nok fornemme, at det er naturen og roen, der er omdrejningspunktet. Der er meget, meget lidt trafik herude, så du kan nyde udsigten over rapsmarker og den blå himmel i fulde drag. Alligevel har du civilisationen en kort tur herfra i Flakkebjerg, som både har friskole fra 0. til 9. klasse, daginstitution, forsamlingshus og indkøb. Og skal du videre mod arbejdet eller en kaffedate i byen, kan du bl.a. nå Skælskør, Slagelse og Næstved på mellem ti og 25 minutter i bil.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Øllemosevej 6, 4261 Dalmose
Pris: 0 kr.
| Kontakt Jens Christensen: 29333004
Øllemosevej 6, 4261 Dalmose
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.