SOLGT! VELHOLDT VILLA
Nu kan I overtage denne fine og klassiske villa, som fremstår lige til at flytte ind i. Her får I lyse og velholdte rum, en stor og lukket have samt ti minutters gang til skole, daginstitution, dagligvarer, fodbold og skov. Og kun fem minutter på cykel ind til Fredericia midtby. Et hjem, hvor mange kan få det godt: Det kan være parret, der ønsker plads til hobbyer og gæster; den lille, nystartede børnefamilie; eller soloforælderen med børn i mange aldre.
I overtager en flot rødstensvilla fra 1951, som fremstår velholdt både ude og inde, og husets høje sokkel giver alle etager et dejligt lysindfald. Villaen rummer 105 boligkvadratmeter fordelt over to etager, og dertil kommer en lys og meget brugbar kælder på 68 kvadratmeter. Planløsningen giver jer soveværelser foroven, fællesrum i stueplan samt plads til hobbyer og en masse andet forneden.
På førstesalen ligger to gode soveværelser og et brusebadeværelse. Det ene værelse har skabsvæg og er oplagt til voksenværelse, mens værelse nummer to fint har plads til to børnesenge – eller kontorplads og kreahjørne. I stueplan har I entré med skabsplads, et nydeligt køkken med spisekrog, en rummelig stue med brændeovn plus en skøn og solvarm udestue med udsigt til haven. I kælderplanet har I så endnu et badeværelse (med vaskemaskine), et viktualierum og to fine disponible rum, der kan bruges til alverdens hobbyer, gæsteafdeling eller teenageprivatliv.
Udenfor venter en privat og meget velpasset have. Her er der plads til leg på græsplænen, sommerhygge på terrassen og jer med grønne fingre. Det hele rundes af med forhave, fliseindkørsel og carport med udhus.
I kommer til at bo lige ved den lokale boldklub, og indenfor ti minutters gang har I alt det vigtigste til hverdagen. Både dagligvarer og daginstitution, folkeskole og gymnasium samt smukke naturområder i Nyskov og Randal Skov. På cykel er der kun ti minutter til stranden og kun fem minutter ind til midtbyen, når I har lyst til shopping, koncerter og restaurantbesøg. Mens der med bil eller tog er en halv times pendlertur til Kolding og Vejle.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Nymarksvej 81, 7000 Fredericia
Pris: 0 kr.
| Kontakt Rasmus Bent: 53703413
Nymarksvej 81, 7000 Fredericia
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.