STOR LANDEJENDOM MED PLADS TIL DYREHOLD OG JAGTMULIGHEDER
I det naturskønne landskab mellem Lendum, Østervrå og Tårs ligger den lille landsby, Morild, hvor I nu kan udleve drømmen om det gode liv på landet. Her udbydes nemlig en stor landejendom, hvor mulighederne står i kø; der er plads til både dyrehold, hobbyliv, den selvforsynende tilværelse og flere generationer under samme tag, så vi kan kun anbefale en fremvisning til jer, der drømmer stort.
Til ejendommen medfølger i alt 6,4 hektar jord, hvoraf ca. 5 hektar byder på skønne naturoplevelser i fredelige og ugenerede omgivelser. Arealet er ideelt for jagtentusiaster, da både terræn og bevoksning skaber gode forhold for vildt og giver fine muligheder for mindre jagtaktiviteter. Her får du ikke blot en bolig, men også din egen private naturgrund – perfekt til jagt, udeliv og rekreative formål.
I overtager hele 64.728 m2 jord fordelt over to matrikler, så plads er der nok af, og det er et nøgleord også i forbindelse med stuehuset og udbygningerne. Tre store længer udgør udbygningerne, som samlet set råder over 877 m2, der kan indrettes med værksteder, garager, stald, lager og meget andet.
Vender I blikket mod stuehuset, skal I se nærmere på en rødstensvilla fra 1987. I træder indenfor til plads, plads og atter plads, for 271 m2 fordeler sig over to etager. Hver etage har eget bad og køkken, ligesom der både i stueplan og på førstesalen er stue og flere værelser. I stueetagen suppleres der desuden med et bryggers, et gæstetoilet, og så ligger køkkenet i ét med et alrum.
Med denne indretning giver hjemmet mulighed for at indfri drømmen om at bo to familier eller generationer på samme matrikel, så måske I her kan få bedsteforældrene som nærmeste naboer? Uanset hvad, så er der rig mulighed for, at I kan sætte jeres eget præg på boligen - modernisere hist og her - og få det hele præcis, som I vil have det.
Ejendommen indrammes af grønt til alle sider. I kan indrette drømmen af en have midt mellem store træer, hvor der kan anlægges solrige terrasser, bålsted og små hyggekroge - og så kan I desuden glæde jer over, at der er opsat solpaneler både på grunden og på taget. Her mellem alt det grønne kan I nyde roen og den landlige idyl, og samtidig har I alle de daglige gøremål i en radius af de syv minutter i bil, som det tager at finde vej til de tre nabobyer - og søger I rigtigt byliv, har I kun et kvarter til Hjørring.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Morildvej 259, 9830 Tårs
GODE JAGTMULIGHEDER
Pris: 2.595.000 kr.
| Kontakt Jonas Duus Nicolajsen: 30142076
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.