På Møllegade kan du nu rykke tilværelsen ind i en velplaceret andelsbolig, der ligger i et roligt og trygt nabolag. Boligens 76 kvadratmeter breder sig over ét plan, hvilket gør hjemmet oplagt for solisten, parret uden børn eller seniorer, da der ingen trin og trapper er.
Andelsrækkehuset blev opført i 2001 med sine rødbrændte mursten, der komplementeres af tegl på taget og hvidrammede vinduer. Forhaven byder dig velkommen med fliser under fødderne og plads til et lille cafésæt. Omme bagved gemmer sig en ugeneret baghave, indrammet af hæk og hegn, hvor grønne kig og privatliv forenes. Fliseterrassen bliver hurtigt en favoritplads, hvad enten solen står højt på himlen, eller aftenen går på hæld - og med terrassemiljøer mod to verdenshjørner, kan du flytte dig med lyset dagen igennem. Et praktisk skur runder dit eget udeareal af, mens flere parkeringspladser byder sig til foran bebyggelsen.
Mellem for og bag folder 76 veludnyttede kvadratmeter sig ud. Entréen tager imod og leder dig naturligt rundt i boligen. Til højre finder du et rummeligt badeværelse med brus og vaskefaciliteter, og så åbner det tidløse spisekøkken op mod venstre. Lige fremme venter den lyse og indbydende stue med plads til spisebord og sofahjørne, hvor livet kan udfolde sig i sit eget rolige tempo. Hertil kommer to regulære værelser, der kan indrettes som soveværelse, gæsterum, hjemmekontor eller noget helt fjerde.
I Lunderskov bor du med naturen lige uden for døren. Stier, vand og skovområder kan nås til fods fra adressen, mens de daglige stop - indkøb, fritidsliv, lægehus, apotek og meget mere - ligeledes er at finde i byen. Lunderskov har også sin egen station, som er et sandt knudepunkt i den danske togtrafik med forbindelser til bl.a. Esbjerg, Skanderborg, Fredericia og Flensburg. Ja, mulighederne er mange, uanset om du sætter kursen mod Tyskland, Hovedstaden eller resten af det danske land.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Møllegade 8B, 6640 Lunderskov
Pris: 495.000 kr.
| Kontakt Rasmus Bent: 53703413
Møllegade 8B, 6640 Lunderskov
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.