Frem med de store tanker og den frie fantasi. På Møborgkirkevej 90 finder vi et hus, der trænger til kærlighed, men som vi alle sammen ved, kan en grim ælling altså sagtens blive til en smuk svane. Villaen har tilmed mange detaljer, som kunne være værd at bevare i en istandsættelse, så det er bare om at komme i gang og forvandle ejendommen til sin egen!
Vi har at gøre med i alt 130 etagemeter, hvor størstedelen er at finde i stueplan og en smule gemmer sig i kælderen. Først vinder man en fordelingsentré, to stuemiljøer, to værelser, badeværelse og køkken, mens underetagen indeholder to disponible rum, integreret garage og gangmiljø. Således er det et hjem, der umiddelbart vil henvende sig mest til singler og par, men undersøger man muligheden for at bygge til eller bygge nyt, kan familien også sagtens få plads.
Standen er ikke noget at skrive hjem om. Tapetet kunne godt trænge til udskiftning, ligesom gulvtæppet også kunne det. Men når den ene stue tager imod, er det tydeligt, at der allerede er sket en lille smule. Loftet er beklædt med akustikplader, og gulvene er også i gang med at blive lagt, mens terrassedør og vindue giver et flot lysindfald. Det kan være til inspiration i den tilstødende stue, mens de gode tanker allerede har indfundet sig på det ene værelse.
Grunden tæller 1.037 gode kvadratmeter og er en hyggelig, privat oase med nem beplantning. Det er mere end oplagt at etablere terrasser og hyggekroge i massevis for virkelig at udnytte den rolige beliggenhed og den gode orientering mod solen, og hvis man er til bålhygge og samvær, kan der selvfølgelig også etableres et lille bålsted.
Den lille landsby Møborg ser måske ikke ud af meget på det store landkort, men når man zoomer ind, finder man både kirke, forsamlingshus og naturoplevelser. Møborg Bakkeø har nemlig et unikt morænelandskab, hvis kuperede terræn sørger for eminent udsigt flere steder. Der er bare 1,6 kilometer til Amstrup St. på VLTJ, og der er bare 5 kilometer til selve Bækmarksbro med indkøbsmuligheder, skole, pasningstilbud og idrætsfaciliteter.
En spændende ejendom med et stort potentiale!
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering