LEJLIGHED I VILLA “ALFA” TIL SALG: KLASSISK CHARME NÆR CENTRUM
Det er en skøn villa med et herskabeligt præg, der ligger i Løvegade og lokker - der er tale om den smukke, gamle “Alfa”, hvis stueetage I nu har mulighed for at overtage. Er I typerne, der falder for klassiske detaljer, store rum og en dejlig beliggenhed nær Slagelses bymidte? Så byder vi velkommen til jeres nye hjem.
Det er tydeligt, at den klassiske villa i sin tid blev bygget til at huse det bedre borgerskab med sin nydelige hvide facade, stilfulde murværksdetaljer og det flotte mansardtag. Facaden trænger rigtignok til en kærlig hånd, så den kan fremstå som i sin storhedstid, men der er masser af potentiale. Nøjagtig det samme kan siges om jeres lejlighed. Her er der mange smukke detaljer at få øje på, herunder stukkatur og rosetter i de to stuer en suite, og flere rum, der fremstår velholdt, men rundt omkring er der også behov for, at I finder værktøjet frem. Denne bolig er altså helt perfekt for jer på udkig efter at forene et karakterfuldt udgangspunkt med drømmen om at indrette helt efter eget hoved.
Lejligheden består af 117 m2 bolig. Foruden de to stuer en suite, hvor den ene er indrettet med brændeovn, får I bl.a. to gode, store værelser. Dertil kommer et pænt badeværelse og et rum, der egner sig som køkken, hvis ikke I altså har en helt anden rumfordeling for øje, når I står med plantegningen i hænderne.
Under stueplanets gulve får I et disponibelt rum med i kælderen, som egner sig godt til opbevaring. Derudover byder ejendommen på en stor og dejlig have, som strækker sig solrigt mod syd. I haven er der et fint terrassemiljø, hvor man hurtigt kan forestille sig en grill og et udendørs spisebordssæt.
Villaen ligger en beskeden gåtur fra det absolutte centrum af den gamle handelsby, I flytter til. Med andre ord bliver det så let som ingenting at trisse ind og finde en bid mad eller en caffe latte, når I først har fået lyst til det, ligesom det daglige i øvrigt bliver en hurtig sag at klare: Alt fra indkøb til skoler, dagtilbud og foreningsliv ligger inden for den nærmeste kilometer. Slagelse Station kan I lokalisere til fods, ca. 600 meter væk.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Løvegade 81, st.., 4200 Slagelse
Pris: 1.750.000 kr.
| Kontakt Claus Christensen: 30140168
Løvegade 81, st.., 4200 Slagelse
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.