LYS, MODERNISERET VILLA I FAMILIEVENLIGE HJERTING
Vi udbyder i øjeblikket en lys og indbydende etplansvilla på hele 181 kvm på Kuffen 50 i Hjerting lige uden for Esbjerg. Her er tale om en flot, funktionel villa fra 1999, der med sine tre værelser er ideel til børnefamilien.
Ejendommen præsenterer sig med en hvidmalet murstensfacade, sorte betontagsten på taget og kobbertagrender. Indendørs folder den sig ud med bl.a. tre værelser, to badeværelser, en stue, et køkken-alrum og endnu et rum, der kan bruges til kontorplads eller walk-in. Det stilrene køkken kommer med omfattende skabsplads, opvaskemaskine og en halvø med plads til et par barstole. Det ene badeværelse er indrettet med bruseniche og væghængt toilet, og på det andet får I et hjørnebadekar.
Stuen har en masse vinduer, der sørger for et naturligt lysindfald, og som inviterer på udsigt til den grønne have. Ude i den dejlige have er der masser af plads til, at familien kan udfolde sig med grillaftener på den overdækkede om sommeren eller med leg på trampolinen. Den overdækkede terrasse er udstyret med en stilfuld markise, der giver mulighed for at nyde udendørslivet i enhver sæson. Med til ejendommen følger også en dobbelt carport til bilen og et praktisk redskabsskur. I husets bryggers finder I desuden vaskefaciliteter og yderligere skabsplads, så ejendommen kommer med masser af opbevaringsplads.
Kuffen ligger i den naturskønne udkant af den charmerende kystby Hjerting. Her er tale om et børnevenligt område midt i et socialt nabofællesskab med kort afstand til skoler, daginstitutioner etc., hvilket naturligvis er helt oplagt for børnefamilien. Med kun 300 m til boldbanerne ved Hjerting Skole og 800 m til Idrætshallen ved Nordvangskolen er der rig mulighed for, at man kan tage ungerne med til diverse sportsaktiviteter, fritidsinteresser osv. og tilbringe noget kvalitetstid sammen.
Hjerting er omgivet af en smuk natur med brede sandstrande, klitter og enestående kystlandskaber. Området indbyder til lange gåture langs Hjerting Strand, hvor I kan nyde forårets lune luft og friske havbriser. Her kan I med fordel tjekke nogle af de mange butikker, caféer og restauranter ud, og hvis I bliver hængende til ud på aftenen, vil I blive belønnet med en enestående solnedgang over Vesterhavet.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Kuffen 50, 6710 Esbjerg V
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.