MODERNE RÆKKEHUS I ROLIGE OG TRYGGE RAMMER
Drømmer I om en bolig, der forener funktionalitet, tidløst design og en beliggenhed, hvor hverdagen kan udfolde sig i trygge, familievenlige rammer i mange år fremover? Så behøver I ikke at lede længere - i Malling finder I hjemmet, der kan indfri jeres ønsker.
På adressen venter et moderne rækkehus med noget helt særligt at byde på både inde og ude. I får indkørsel med egen carport, og i forlængelse heraf et disponibelt rum, der åbner sig mod et hyggeligt og afskærmet gårdmiljø, hvor I kan sidde i læ og nyde terrassesæsonen lidt længere. Haven giver jer flere udemiljøer at vælge imellem: en baghave med trampolin og tryg afskærmning mod naboerne samt endnu en terrasse mod syd, hvor solen forkæler jer fra middag til aften.
Inden døre fortsætter det moderne udtryk med rene, hvide linjer, der på fineste vis matcher boligens ydre. De 120 m2 begynder i entréen, hvor en bænk med indbygget opbevaring giver plads til sko, jakker og en rolig start på dagen. Til venstre ligger bryggerset, og herfra folder hjemmet sig ud med køkken og stue i åben forbindelse; et lyst leverum, hvor det stilrene køkken med hvide, grebsfrie fronter og alle hårde hvidevarer, herunder integreret opvaskemaskine, sætter scenen for såvel madlavning som samvær. I får i alt tre værelser, hvoraf ét er placeret separat med adgang til det ene af boligens to badeværelser og skaber en oplagt forældreafdeling.
I bosætter jer i et nyere kvarter i Malling få hundrede meter fra nærmeste Netto, og inden for en radius af bare to kilometer finder I alt fra daginstitution og skole til letbaneforbindelse mod både Aarhus og Odder. Kvarteret er et oplagt sted for børnefamilien – og man forstår hvorfor. Trafikken er minimal, vejene rolige, og naturen ligger som en grøn “baghave”, så børnene kan lege frit og trygt i nærområdet. For pendlere er adressen ligeledes ideel, for I når Odder på blot otte minutter og Aarhus på godt en halv time.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Krekærlunds Allé 41, 8340 Malling
Pris: 3.395.000 kr.
| Kontakt Sebastian Frost-Larsen: 30143773
Krekærlunds Allé 41, 8340 Malling
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.