VELHOLDT FRITIDSHUS MED SOLRIG HAVE NÆR STRANDEN
Det er svært ikke at komme ned i tempo og få gang i feriestemningen, når man sætter sine ben bag sortmalet træværk i et fritidshus med det helt rigtige udtryk. Lyse vægpaneler og en pejs venter jer i et hus med fin plads til familien eller parret uden børn på besøg. Dertil kommer en skøn have med masser af lys, og det hele ligger kun få skridt fra Enøs kyst.
Ja, jeres fremtidige ferieliv skal I køre til skønne Enø for at finde, og hvis I allerede har et billede i hovedet af, hvordan jeres fritidshus skal ligge i det grønne blandt masser af fine træer med andre glade feriefolk som naboer, så bliver I ikke skuffede. Her finder I nemlig jeres nye fristed på en stille og rolig sidevej, der emmer af al den feriestemning, en vej overhovedet kan trække. Fra huset er der bare en smuttur med håndklædet under armen ned til Enøs kyst, og ligeledes kan I på ingen tid cykle eller køre turen ind til det utroligt charmerende havnemiljø, hvor Enø møder Karrebæksminde. Her er der fiskebutikker, indkøbsmuligheder, spisesteder og meget mere en masse, så I skal bare komme.
Tilbage på matriklen skal I ind bag en veltrimmet hæk for at møde de hyggelige rammer, der venter med god plads til brætspil, sofaaftener og fælles madlavning. Nærmere bestemt skal I se på to værelser, et badeværelse og et køkken-alrum i rigtig god stand med lyse toner og den dejligste rumfornemmelse. Dertil kommer et af husets sande trækplastre: den store udestue, som inviterer generøse mængder naturligt lys ind fra syd.
Omkring huset breder først en træterrasse, så en grøn have sig, og her er der dømt både sjov og afslapning for børn og voksne. Haven er nemlig ganske stor, og så er den både solrig og ugeneret, hvilket gør den til en perfekt oase. Køb endelig også et udendørs spisebordssæt, en grill og et par solstole - der er plads til det på terrassen - ligesom I også roligt kan købe en seng mere ind og stille den i det gode anneks, hvis nu der kom gæster forbi.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Krageholmsvej 27, 4736 Karrebæksminde
VELHOLDT FRITIDSHUS MED SOLRIG HAVE NÆR STRANDEN
Pris: 1.650.000 kr.
| Kontakt Poul Gerdil: 61614949
Krageholmsvej 27, 4736 Karrebæksminde
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.