SKØN TREVÆRELSES NÆR SKOV, VAND OG LATINERKVARTERET
Nørre Stenbro: Navnet er måske ikke så bredt kendt som eksempelvis ‘Øgadekvarteret’, ‘Frederiksbjerg’ eller ‘Trøjborg’, men ikke desto mindre er dette centralt beliggende Aarhuskvarter blandt de dejligste og tilmed mest eftertragtede i byen - og det er afgjort ét af de kvarterer, der placerer jer tættest på både by, skov og strand. Her udbyder vi nu en fantastisk treværelses lejlighed med altan; skal I med og se?
Vi starter indenfor, hvor 73 m2 fordeles over bl.a. to mulige værelser, et badeværelse med separat brus og en stue og køkken i ét. Det er altså ikke blot parret, der vil kunne finde sig godt tilrette her, men også den lille børnefamilie, den pladsglade solist, eller måske de to gode venner, der ønsker sig en bynær adresse. Lejligheden fremstår utroligt flot og velholdt i klassisk stil med trægulve, dannebrogsvinduer og franske dobbeltdøre; alt imens er køkkenet og badeværelset udstyret med inventar og armaturer til tiden. Så boligoplevelsen? Den er bare god.
Vi bevæger os videre udenfor, men ikke længere end direkte ud fra det ene soveværelse, hvor glasdøren åbner op til en skøn altan, der vender mod sydøst. Her kan I nok nemt forestille jer at drikke morgenkaffen, når solen er på besøg - i øvrigt mens I nyder, at udsigten peger ned mod den stille, grønne gård. Gården, som ligger lige ud til Kærlighedsstien, deler I med ejendommens øvrige beboere; her får I god plads til vennebesøg, familiefødselsdage og til at stille cyklen, når arbejdsdagen er omme. I den fine ejendom får I desuden en vaskekælder til rådighed.
Gadeskiltet siger Knudrisgade, og den stedkendte aarhusianer vil vide, at det betyder ingen vej til hverken Latinerkvarteret, Riis Skov eller vandet i Aarhusbugten. Beliggenheden på Nørre Stenbro er kort sagt svær at overgå, hvis I leder efter en adresse, der giver jer alt det bedste, Aarhus har at byde på, for fødderne. I får alt i gåafstand: alt fra kaffen på La Cabra, filmen i Øst for Paradis og øllen på Lecoq til dyppet ved Den Permanente, bus- eller letbaneturen fra Nørreport St. og resten af hverdagens gøremål spredt rundt i byen.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Knudrisgade 32, 1. tv., 8000 Aarhus C
Pris: 3.495.000 kr.
| Kontakt Sebastian Frost-Larsen: 30143773
Knudrisgade 32, 1. tv., 8000 Aarhus C
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.