ETPLANSVILLA MED STORT POTENTIALE OG FRODIG HAVE
En familievenlig etplansvilla med stor, frodig have til dyrkning af blomster og egne afgrøder samt en god planløsning med rig mulighed for at sætte eget præg med en klat maling og en kærlig hånd - det er hvad, der venter børnefamilien eller parret på Kantateallé 4 i Horsens.
Boligen råder over 138 kvm, som fordeler sig praktisk og familievenligt med opholds- og værelsesafdeling. Start med at tilgå hjemmet via det praktiske bryggers eller entréen, alt efter om vejret er vådt eller tørt, og benyt jer herefter af fordelingsgangen, der enten kan lede jer til vinkelstue og køkken eller til tre værelser og et badeværelse. Alt fungerer fra dag ét, men har I lyst, tillader den gode planløsning at forme hjemmet præcis efter jeres behov. Køkkenet står velekviperet med masser af skabsplads, hvor stuen er indrettet med pejs og lysspots i loftet samt har direkte udgang til en stor og lys udestue med kig til haven. De tre værelser har alle brede vinduespartier, men ét tager dog kegler med indbyggede skydedørsskabe beklædt med spejle.
Ejendommen er opført i 1966 og byder udover en god planløsning også på en velanlagt have til jer, der har grønne fingre. Den sydlige side beklædes nemlig med en stor, grøn plæne, som omkranses af grøn hæk og rækværk samt indrettes flot med buske, træer og diverse bede. Højbede og drivhus placeres i læ ovre i hjørnet og inviterer til at plante og spire lige det, I har lyst til at gro. Ved ejendommens front er der desuden garage samt en stor og bred indkørsel med kvm nok til både at etablere både terrasse og parkeringsmuligheder.
Adressen placerer jer på en mindre villavej med alle de praktiske gøremål indenfor en radius af 1 km; både skole, daginstitution, supermarked og idrætshal kan I komme hurtigt og nemt til på cykel eller gåben. Er det dog tid til en rar weekendaktivitet, kan I med bil eller bus, som går 450 meter fra hoveddøren, komme til Horsens Bytorv på 5-15 minutter. Her kan I nyde godt af et rigt butiksliv og et hyggeligt café- og restaurantmiljø, ligesom I også kan gøre brug af de mange parker og grønne åndehuller. Dog kan I også benytte jer af de fine legepladser og grønne arealer, der ligger i villaens nærområde, til de hurtige luftere for både børn og løbesko.
Velkommen til jeres mulighed for at skabe jeres drømmehjem - velkommen til Kantateallé 4.
Kantatealle 4, 8700 Horsens
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.