VILLA MED MULIGHEDER I KORUP
I Korup er der legeplads og hundeskov lige omkring jer, og tilsvarende kan I også gå til alt det praktiske. Det er med andre ord i et herligt lokalmiljø, at I finder denne velindrettede villa med et åbent opholdsmiljø og tre værelser. Ude kan I glæde jer til en solrig have.
Villaen byder på et åbent køkken-alrum i direkte forbindelse med stuen og endvidere en udestue. Sidstnævnte er et dejligt spot til at forlænge sommeren lidt i begge ender af kalenderen, og fra udestuen er der ligeledes skydedør til terrassen. Stuen er ført rundt i en vinkelform, og det giver grobund for en dejlig indretning med plads til flere afsnit. Det synes oplagt at placere middagsbordet ud for det klassiske køkken.
Fra køkkenet er der adgang til et grovkøkken og videre et bryggers. Det er i samme område, at I finder det ene værelse samt badeværelset, der er udført med en bruseniche. Fortsæt til førstesalen, for her venter to lyse værelser.
I har ekstra plads under tag i garagen med de tilstødende disponible rum, som giver forskellige muligheder for aktiviteter og projekter. Garagen ligger i forlængelse af den flisebelagte indkørsel. Der er også flisebelægning på den anden side af huset, hvor det udgør en herlig terrasse, som tilmed vender ideelt for solen, og den er delvist overdækket. Endelig er der en græsplæne til leg og havespil.
Ejendommen ligger i Korup, som er et skønt lokalmiljø med alle de gængse fornødenheder. Det betyder, at I inden for 300 meter finder det nærmeste busstoppested og indkøb, og i en radius af godt 900 meter er der både skole, daginstitution og sportsfaciliteter. I kan også bruge fritiden uden døre, hvor de små kan mødes med nabolagets børn på legepladsen, eller I kan gå ture i hundeskoven. I det hele taget er der naturskønt i området, men I har såmænd også nemt til bylivets kulturoplevelser, butikker og spisesteder, for på omtrent et kvarter får bilen jer til centrum af Odense.
Kalørvej 193, 5210 Odense NV
Pris: 1.195.000 kr.
| Kontakt Nicklas Elnegaard: 30205317
Kalørvej 193, 5210 Odense NV
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.