fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! Rigtig god lejlighed med stor altan, elevator og fælles have!

Del bolig

Drømmer I om at bo centralt samtidig med at have muligheden for at kunne trække jer tilbage til rolige omgivelser væk fra byens larm og trafik? Om et område, som er præget af hyggelige veje med både etageejendomme og ældre villaer? Så er denne andelslejlighed på Jyllingevej 68 lige noget for jer! Med sin gode disponering af 106 kvadratmeter egner den sig særligt godt til parret eller den lille børnefamilie.

Så snart I træder ind i entréen, vil I blive mødt af en lejlighed, som er udført i kvalitetsmaterialer yderst til inderst samt en veludført planløsning. Herfra er direkte adgang til hjemmets køkken, som ligger i åben forbindelse med stuen; og især disse to afdelinger må siges at udgøre hjemmets hjerte og være det sted, hvor I kommer til at tilbringe størstedelen af jeres tid. Fra stuen er der adgang til en lille fordelingsgang, der forbinder hjemmets resterende rum med hinanden: nemlig de to værelser og badeværelset. Særligt sidstnævnte står i yderst fin og rummelig stand med separat bruseniche og mulighed for at installere vaskesøjle.

De to værelser indeholder alt, hvad I har brug for; og særligt det ene værelse er yderligere forbundet til stuen ved hjælp af en lang og rummelig altan. Her kan I vælge at anlægge grillområde i den ene ende og et udesofaarrangement i den anden, hvilket vil gøre sig særligt godt, når både familie og venner kommer på besøg.

Ejendommen er en nyere rød murstensbygning fra 2005, hvis facade prydes af brede vinduer med hvide rammer og frithængende altaner. Den øverste etage er desuden belagt med metalelementer, hvilket skaber kontrast og giver bygningen liv. Den nederste etage udgøres desuden af en Rema 1000, så indkøb bliver hurtigt nemt og bekvemt for jer. I har som beboere desuden adgang til et grønt udeareal ved ejendommens bagside med både et legeområde til børnene og en hyggekrog med siddepladser til de voksne. Der er nogle p-pladser tilknyttet foreningen, samt elevator i ejendommen.

Området omkring boligen ligger lige uden for centrum af København og er præget af en blanding af etageejendomme og villakvarterer. Her er ikke langt til alskens fornødenheder i form af flere dagligvarebutikker og take-awaysteder. Inden for gåafstand finder I desuden det naturskønne Damhusengen, som ligger i forbindelse med Damhussøen - her er det oplagt at bruge en søndag med en gåtur i de rolige omgivelser. Vil I gerne ind til byen, kan det nås på cirka 25 minutter enten på cykel eller med S-toget fra den nærliggende Jyllingevej Station.
Jyllingevej 68, 3., 2720 Vanløse
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Andelsbolig
Boligareal:
106
Grund:
0
Værelser:
3
Energimærke:
B
Bygget/ombygget:
2005
Købspris
0 kr.
Boligydelse pr. md.
0 kr.

Camilla Weinreich

Ejendomsmægler, MDE camilla@brikk.dk +45 60122342

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus