SKØN EJENDOM MED PLADS TIL FAMILIELIV, HOBBYLIV OG UDELIV
Har I en drøm om det gode liv på landet? Ønsker I jer et hjem, hvor I bor med højt til himlen og markerne omkring jer, mens I samtidig får rigelig plads til både familieliv, hobbyliv og udeliv? Så står vi klar med nøglerne til jeres nye hjem, og det ligger kun få minutter i bil fra Bording, så I flytter ud til skøn natur, men I har hverdagen i nabolaget.
I overtager en landejendom, der indrammes af en 22.067 m2 stor matrikel, så plads er et nøgleord, og med al den jord kan I både holde dyr og folde den pladskrævende hobby ud. Når I drejer ind på gårdspladsen, bliver I mødt af et godt førstehåndsindtryk, for I præsenteres for de store udbygninger, der rummer en masse muligheder, og I får øje på et flot renoveret stuehus, der er lige til at flytte ind i.
Stuehuset er fulgt med tiden, for det er smagfuldt sat i stand både inde og ude med b.la. nye gulve, vinduer i 2023 og tag og ovenlysvinduer i 2024. I får en masse gode kvadratmeter fordelt over to etager med plads til børnefamilien. Øverst venter fire værelser, der bindes sammen en rummelig repos til eksempelvis hjemmekontoret. Nedenunder samles I, for her ligger blandt andet det åbne køkken-alrum, hvor I kan nyde synet af blotlagte bjælker og det smukke sildebensgulv, der går igen i den højloftede stue, som imponerer med ovenlys og store gavlvinduer. Derudover byder stueetagen på et badeværelse og et femte værelse.
Turen går videre mod udbygningerne, hvor I finder alt fra lade, garage og maskinhus til flere værksteder, en oplagt gildesal, toilet, køkken og et aktivitetsrum. Der er perfekte betingelser for såvel håndværkeren som dagplejeren, og I kan også give plads til alverdens hobbyprojekter. Til slut går turen udenfor, hvor I møder en skøn have med solterrasser, hyggekroge, bålsted samt plads til køkkenhave, shelter og meget andet.
Alt det indhylles i landlige omgivelser, mens I bor under to kilometer fra hverdagens gøremål i Bording, som byder på alt fra skole og pasningstilbud til foreningsliv, station og gode indkøbsmuligheder. Derudover bor I midt mellem Herning og Silkeborg, og motorvejen gør det nemt at pendle.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Julianehedevej 3, 7441 Bording
Pris: 2.295.000 kr.
| Kontakt Mads Dyg Nielsen: 30145851
Julianehedevej 3, 7441 Bording
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.