Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Espergærde · Sag 1920006520

Hyrdevej 22

3060 Espergærde · Helsingør Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal151 m²
Kælderareal52 m²
Grund607 m²
Værelser8
Opført/ombygget1965/1977
EnergimærkeE

Om ejendommen

SOLGT! VELBEVARET FAMILIEVENLIG 60’ER-ARKITEKTUR I KYSTBYEN ESPERGÆRDE

Er I på udkig efter det sted, der skal danne ramme om de næste mange års familieliv? Så kom med til Espergærde, for her i den dejlige kystby udbyder vi nu en klassisk 60’er-villa, der er som skræddersyet til børnefamilien - og det samme er både den sydvendte have og den trygge adresse.

Espergærde er et attraktivt sted at slå sig ned. Byen byder på alt, hvad I har brug for - og mere til. Jeres nye hjem ligger trygt og tilbagetrukket som det sidste hus for enden af en lukket stikvej, og herfra kan I gå til det meste og cykle til resten. I bor tæt på både skole, pasningstilbud, fritidsaktiviteter, byens populære gymnasium, butikslivet i Espergærde Centret og ikke mindst Espergærde St., hvorfra Kystbanen tager jer direkte til såvel Helsingør som København. Derudover er byen indrammet af smuk natur; I kan søge mod skoven i Egebæksvang eller den dejlige badestrand ud mod Øresund. I finder også et fantastisk havnemiljø, der summer af liv og frister med spisesteder.

På den eftertragtede adresse ligger et stykke velbevaret 60’er-arkitektur i form af en Myresjö-gulstensvilla fuld af originale detaljer og klassiske kendetegn; se bare de fine parketgulve, som dog trænger til en opfriskning, de indbyggede skabe, det blotlagte murværk, den flotte pejs og de pastelfarvede fliser, der pryder både bad og toilet. I kan frit modernisere og sætte jeres eget præg på huset, mens I bevarer den indbyggede sjæl og charme.

Der er god plads at indrette sig på, for boligen byder på 151 kvadratmeter, og kælderen supplerer med 52 bonuskvadratmeter. Sidstnævnte fordeler sig på et pænt badeværelse og flere disponible rum. Herfra leder et flot trappeparti jer op ovenpå, hvor I bliver mødt af de åbne stuemiljøer med rigelig plads til at samles, og brede vinduespartier skaber en flydende overgang til haven. Foruden stuerne byder planløsningen også på et bryggers, et gæstetoilet, et badeværelse, et rummeligt køkken og tre værelser, hvoraf det største er oplagt som forældresoveværelse.

Den 607 m2 store grund danner også ramme om en carport og en skøn, skøn baghave med en solrig fliseterrasse, en masse privatliv samt flotte træer og buske.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering