I hjertet af Skals finder I denne gennemrenoverede villa fra 1922. Skals er en aktiv by, med et stærkt foreningsliv, samt alle dagligdagens praktiske nødvendigheder. Herunder Skals skole, som går fra 0. - 9. klasse, en stor Spar-butik, gode busforbindelser, svømmehal, sportshal osv - altsammen indenfor 5 min. gang.
En kort cykeltur via banestien, vil hurtigt afsløre den fantastiske natur lige udenfor byen, med bl.a. fjorden og Skals ådal, samt mountainbikeruter osv.
Skals ligger ca 10 min. bilkørsel fra viborg.
Villaen er løbende moderniseret med bl.a. gulvvarme og lavenergi-vinduer samt vandskurede vægge, og fremstår lys og indbydende, med respekt for den originale stil - herunder stuklofter og fyldningslåger.
De 119 kvadratmeter er særdeles godt udnyttet, og stueetagen byder bl.a. på stor stue i direkte forbindelse med rummeligt køkken, stort badeværelse med spabad, samt bryggers med vaske/tørrearrangement. I forgangen fører en flot svungen trappe til 1. salen. Her findes der, et anvendeligt repos, et stort soveværelse med udgang til balkon, to gode børneværelser, samt et lidt mindre kontor/børneværelse. Alle fire værelser fremstår lyse og indbydende.
På bagsiden af villaen findes der en skøn og ugeneret have, med gamle syrener, og en vestvendt terrasse, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes i fred og ro.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering