FLOT OG VELHOLDT KOLONIHAVEHUS I PRÆSTEMOSEN - TILBAGETRUKKET BELIGGENHED
* Velholdt hus som ligger på den rigtige side af Rebæk Alle
* Soveværelse og åben stue og køkken-alrum
* Pænt og moderne køkken og bad/toilet
* Side bygning med vaskemaskine og tørretumbler
* Hyggelig have og garage/skur til opbevaring
* Området er kloakeret og husene har helårsvand
Her får du 43 kvadratmeter med plads til at trække vejret, nyde den overskuelige have og lade hverdagen sætte farten ned. En dejlig, velfungerende kolonihave i et af Hvidovres mest eftertragtede områder står til salg - klar til at blive dit fristed tæt på byen.
Boligen er praktisk og lyst indrettet, og der er tænkt over planløsningen, for entréen, som ligger i sidebygningen, har de klassiske bryggersfaciliteter, så du altid kan blive lidt længere. Stuen ligger i åben forbindelse og danner hjertepunktet i huset; desuden med direkte adgang til terrassen - det naturlige samlingspunkt, når solen varmer, og sommeren er i gang. Køkkenet er funktionelt og tæt på, og der er plads til at stå og hygge sig med morgenmaden, mens duften af kaffe spreder sig ud i stuen. Soveværelset er et roligt og afskærmet hjørne med god plads til at lande efter en lang dag i haven, og så er der morgensol at vågne til, og endelig er badet rigtigt pænt og indbydende.
Kig ud ad de småsprossede vinduer, for udenfor fortsætter de gode takter. Terrassen lægger op til morgenmad i det fri og en kold øl i aftensolen - der er sol dagen lang, for terrassen vender stik syd. Haven er lille og overskuelig, men den giver alligevel mulighed for at dyrke lidt mynte, plante et par sommerblomster og simpelthen for at nyde det grønne islæt, der hører kolonihavelivet til. Sidst kommer et separat skur med god plads til cykler, havemøbler og hobbygrej.
Præstemosen er et af de mest eftertragtede kolonihaveområder i Hvidovre: Man ejer selv sin grund, men der er alligevel kolonihavestatus. Her er roligt, grønt og meget hyggeligt. Samtidig er du aldrig langt fra offentlig transport, indkøb og alle de muligheder, som Hvidovre og det øvrige København har at byde på, så det er virkelig dejligt nemt og hurtigt at begynde sine forlængede weekender her.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Hovager 8, 2650 Hvidovre
Pris: 1.895.000 kr.
| Kontakt Michael Hoffström: 30140943
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.